Hver eneste dag lukker danske landbrug. Fremskriver vi udviklingen, er der om et et årti kun én enkelt industriel landbrugsgigant tilbage i Danmark.
Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral, hvor landmænd presser bedriften, jorden og økonomien til bristepunktet. Konkurserne står i kø. Hver dag lukker to landbrug, mens fødevarekvaliteten og dyrevelfærden lider.
Jørgen Steen Nielsen, der er dagbladet Informations mangeårige miljø- og klimamedarbejer, beskriver i sin nye bog, Hvad skal vi med landbruget?, det moderne landbrug som en kampzone, hvor en gældsplaget, konkurrenceudsat landmand slås med store maskiner, kemikalier og computerprogrammer for at tvinge mest mulig pengeværdi ud af jorden og dyrene på kortest mulig tid for at holde kreditorerne stangen.
En kampzone
- Det er en kampzone mellem land og by, hvor bønder og borgere har mistet kontakt og forståelse for hinanden og dyrker ufrugtbare fjendebilleder. Og en kampzone, hvor politiske partier slås om begunstigelser eller krav til landbruget, mens store, internationale kapitalinteresser opererer i kulisserne og profiterer på den såkaldte strukturudvikling, der i sidste ende gør både de fleste landmænd og miljøet til tabere, skriver forfatteren i forordet.
Det gælder vores mad
Mere strukturudvikling, højere produktivitet og skærpet konkurrence er en gammeldags strategi, som hører hjemme i en økonomisk tænkning, der har fremtiden bag sig, mener Jørgen Steen Nielsen, som i stedet slår til lyd for nytænkning med nye ejerformer og nye fællesskaber som det bærende, der kan vise vejen ud af den blindgyde, det industrielle landbrug er havnet i.
Som forfatteren skriver i bogens sidste afsnit:
- For det handler ikke bare om at redde et landbrugserhverv. Det handler om at sikre, at det bliver fællesskabet – lokalt eller nationalt, der har kontrol med jorden og produktionen. Det gælder vores mad fra vores jord. På vores Jord.
Jørgen Steen Nielsen: Hvad skal vi med landbruget, Informations Forlag. 100 s.