Ifølge Landbrug & Fødevarer er antibiotikaforbruget i den danske husdyrproduktion faldet med 50 procent siden 1990. Men påstanden stemmer ikke overens med fakta, fortæller tv-programmet Detektor på DR2.
Partierne på Christiansborg sætter sig snart sammen for at forhandle en ny plan for, hvordan man kan sænke forbruget af antibiotika i landbruget. Og spørger man interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, går det allerede godt.
- I 1990 blev der brugt mere end 200 ton antibiotika i den danske husdyrproduktion. I 2016 var forbruget på 104 ton, og baseret på første halvdel af 2017 vil forbruget i år ned under 100 ton. Der er tale om en reduktion på mere end 50 procent, selvom landbrugsproduktionen er steget væsentligt i samme periode, skrev organisationens veterinærpolitisk chef Per Olsen i Altinget.
Men det er ikke korrekt, at landbruget har halveret forbruget af antibiotika til dyr siden 1990, fortæller DR2-programmet Detektor. Dertil kommer, at valget af årstal er afgørende for, hvordan udviklingen ser ud.
Ingen halvering siden 1990
Landbrug & Fødevarer bygger påstanden om en halvering på tal fra Danmap, som er det danske forskningsprogram for antibiotikaforbruget i Danmark. Men tallene viser ikke et fald på 50 procent i antibiotikaforbruget siden 1990. Siden 1990 er der kun sket et fald på 25 procent, påviser Detektor, som har tjekket statistikken.
Landbrug & Fødevarer fortæller til Detektor, at der er tale om en fejl, og at det korrekte årstal skulle have været 1994. Tager man udgangspunkt i 1994, er der ganske rigtigt sket en halvering af antibiotikaforbruget sammenlignet med i dag.
Men en nærmere granskning viser, at 1994 er et særligt år at tage udgangspunkt i. Det var nemlig året, hvor landbrugets forbrug af antibiotika til dyr toppede med ikke mindre end 205 tons.
- Det er sådan, at vi i 1994 havde det højeste forbrug af antibiotika til dyr på 205 tons. Det betyder så også, at på grund af det historiske højdepunkt i 1994, så får man et nydeligt fald, når man ser frem mod i dag, forklarer afdelingschef hos Danmarks Tekniske Universitet Flemming Bager til Detektor.
Stigning på 25 procent fra 2000
Hvis man i stedet tager udgangspunkt fra årtusindeskiftet, ser kurven helt anderledes ud.
- År 2000 er det første år, hvor der ikke bruges antibiotiske vækstfremmere i Danmark. Det vil sige, at vi behøver kun at koncentrere os om antibiotika til behandling af syge dyr. Bruger man år 2000 som udgangspunkt, så får man faktisk en stigning på 24 procent frem mod i dag, siger Flemming Bager til Detektor.