Lama og Rosa brænder for byttemarkeder

BYTTEMARKED – Lama Juma og Rosa Føge er vilde med genbrug og bedre udnyttelse af vores ressourcer.

Lama Juma og Rosa Føge har stor succes med at udbrede et nyt genbrugskoncept.

De hjælper folk i gang med at holde byttemarkeder, som gør det nemmere, sjovere og billigere at skaffe sig af med brugte ting – og få nye uden at det koster ressourcer.

Indtil videre er der blevet holdt snart 100 byttemarkeder rundt om i landet.

Støtte til grønne ildsjæle
Lama og Rosa har fået støtte af Miljøministeriets pulje for grønne ildsjæle til at udbrede konceptet og oprette hjemmesiden byttemarked.dk

- Det er super enkelt at holde et byttemarked. Det kræver bare at man kan låne nogle lokaler, fx på en skole, og at frivillige vil sørge for annoncering og sætte borde frem på dagen, forklarer Lama Juma.

Når projektpengene er brugt ved udgangen af 2014, er det meningen, at byttemarkederne skal kunne fortsætte med jævne mellemrum i hele landet med frivillig arbejdskraft.

Følg med og læs mere på http://byttemarked.wordpress.com/

Hvis du gerne vil lave et byttemarked i dit område, kan du få tips og gode råd på http://byttemarked.wordpress.com

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: