Læringsgrupper skyder frem blandt bønder i Uganda
ØKOLOGI – Presset af højere jordpriser og klimaforandringer slutter stadig flere bønder sig sammen i Uganda for at forbedre deres levevilkår. De udveksler viden om økologiske dyrkningsmetoder, såsæd og afgrøder, og nogle af bønderne dyrker jord i fællesskab.
Bønderne udveksler viden om økologiske dyrkningsmetoder, såsæd og afgrøder. Nogle af bønderne dyrker jord i fællesskab. I forgrunden er det Prossy Babirye. Foto: Jjumba Martin
Af Niels Boel, journalist og forfatter
De lerklinede hytter ligger spredt og marken med salathoveder, kål og afrikanske auberginer ligner mere en overbevokset urtehave end et stykke landbrug. Men selv om ugandere generelt kalder landbrug for gardening (havearbejde) betragter de lokale her sig som bønder.
Vi befinder os i distriktet Wakiso tæt på Ugandas hovedstad Kampala. Her er priserne på jorden steget voldsomt de senere år, uden at salgspriserne på afgrøder er fulgt med. Samtidig gør klimaforandringerne det stadig sværere at planlægge, hvornår man skal gøde og så. Oversvømmelser kan drukne høsten, ligesom at tørke kan ødelægge den.
Omkring 30 af de lokale bønder har fundet sammen i en såkaldt Farmer Family Learning Group, hvor bønder modtager træning, lærer af hinanden ved at besøge hinandens landbrug på skift, udveksler såsæd og dyrker 0,5 hektar jord sammen. De har grundlagt en spare- og lånekasse bl.a. til indkøb af såsæd. Bondegruppen er blot en enkelt af 71 sådanne grupper, der findes spredt i omegnen af Kampala.
Gode erfaringer
Formanden for foreningen, Dora Nabatanzi, understreger at alle er velkomne i foreningen, hvis de kan tilslutte sig dens formål om bæredygtighed mv. Hun oplever dog, at nogle slutter til foreningen for siden at droppe ud igen, fordi de er skuffet over ikke at opleve en hurtig fremgang i indtjening.
Til gengæld sparer bønderne sparer penge ved ikke at købe kunstgødning og pesticider, og i stedet bruge, hvad der er tilgængeligt i det lokale økosystem for for eksempel at fremstille kompost. Ruth fortæller ivrigt, at der kan laves kompost ved at blande frisk græs med tørt græs samt frisk gødning fra husdyr og aske.
»Hvis komposten er varm, er den rigtig lavet, forklarer hun«.
Det lokale samarbejde bønder imellem betyder også, at der tages fælles kontakt til indkøbere. Priserne på solgte afgrøder bliver bedre takket være større volumen i salget. Hver morgen kører en varevogn produkter fra området til det store Nakasero-marked i Kampala. Foreningen i Wakiso har nu virket i fire år.
LÆS OGSÅ: Økologi virker for en million bønder i Uganda
Indtjening og fødevaresikkerhed
Medlemmerne har oplevet klare fremskridt i indtjening og herved bedre fødevaresikkerhed. Facilitatoren Ruth Nalukenge er mor til fire børn. Hun fortæller om sin datter, der takket være bedre indtjening i husstanden kan gå i en bedre skole.
Ifølge James Mutebi fra Caritas, som støtter projektet og virker som lokalforeningens rådgiver, har det lokale samarbejde også medført en forbedring af sundheden for befolkningen i området. Dette kan måles i færre besøg på den lokale sundhedsklink med baggrund i diarre og andre infektionssygdomme, der kan skyldes dårlig hygiejne.
»Bønderne kan også se, at når de sprøjter deres mark med kemikalier, så forsvinder bierne, som skulle bestøver frugttræerne«, fortæller Ruth Nalukenge. Og træerne bærer ikke frugt. Bønder, som går over til økologi, kan berette, at bierne vender tilbage til økosystemet. Dette i sig selv giver dem håb for fremtiden«, fortæller han.
Ruth Nalukenge: Bønderne kan se, at når de sprøjter deres mark med kemikalier, så forsvinder bierne, som skulle bestøve frugttræerne. Foto: Jjumba Martin
Udvidet produktion
Mange beboere i Wakiso lider under de usikre ejerskabsforhold i Uganda. Selv om familierne ofte har været i mere end en generation i området har de færreste skøde på deres jord. Det gør det usikkert for de lokale at investere, fordi de risikerer, at jorden sælges til nye ejere, som vil smide dem på porten.
Caritas støtter bønderne i at opnå anerkendelse af deres brugsret til jorden. Ifølge ugandisk lovgivning giver ti års brug af et stykke jord visse rettigheder, som betyder, at man ikke bare kan fordrives.
Ruth Nalukenge udtrykker alligevel som andre interesse i at købe jord længere væk fra Kampala. Her er prisen lavere, og det ville give mulighed for at ekspandere produktionen.
Foreløbig har bondelæringsprojektet vakt stor interesse i lokalsamfundet, også uden for foreningens rækker. Formanden Dora understreger, at foreningen deler sin viden med andre beboere.
»Det er vores egen interesse, ellers ville der kunne opstå modsætningsforhold og vi ville kunne blive ofre for tyveri!«
De fleste af bondegruppernes facilitatorer er kvinder. James Mutebi mener, at kvinder generelt har vist sig mere villige til at bruge tid på gruppernes arbejde, fordi »mænd har travlt med at søge arbejde og andre ting«.
Ifølge Ruth Nalukenge er et resultat af projektet også, at hustruvold er mindsket i området. Måske fordi kvindernes øgede rolle i produktionen har ført til, at de nyder større respekt blandt mændene.
Mutebi beretter, at der intet nyt er i, at lokale bønder i området deler deres viden. Men traditionen for dette har været på retur »på grund af kommercialisering af landbruget: Selv viden gøres nu til genstand for salg.«
Læringsgrupperne er på den måde en tilbagevenden til en gammel tradition i området.
Adrian Kasozi Nsamba skyller kålhovederne, før de kommer hjem og bliver vasket i rent vand. Foto: Jjumba Martin
FAKTA: Bondelæringsgrupper i Uganda
- Økologisk Landsforening støtter såkaldte Farmers Family Learning Groups i det østafrikanske land Uganda i et samarbejde med Ugandas økologiske Landbrugsorganisation NOGAMU, som arbejder for at udbrede bæredygtige landbrugsmetoder gennem rådgivning og udveksling bønder imellem af dyrkningsmetoder. Projektet er støttet af Danida og CISU, en sammenslutning af 260 danske foreninger, som alle arbejder med udvikling i ulandene.
- Der yder ingen økonomisk støtte til de mange læringsgrupper rundt i landet, men derimod tilbydes de rådgivning i bæredygtighed og økologi samt kurser. Lokale facilitatorer får undertiden foræret en cykel for at have bedre mulighed for at komme rundt i lokalsamfundet.
- Grupperne støttes i en 6-årig periode, hvor de gennem tre år får undervisning i økologisk landbrug, samarbejde og identifikation af potentielle markeder. Derefter får de i tre år tilført viden om produktbearbejdning, marketing og lobby-arbejde.
- Hver læringsgruppe består af ca. 25 bønder og alene i hovedstadsområdet er der 71 grupper. En gang om måneden underviser en rådgiver alle gruppens medlemmer. Hver gruppe vælger en såkaldt facilitator, som modtager en uges kursus en gang i kvartalet.
Niels Boel er journalist og forfatter og har i en årrække boet i Latinamerika. Har tilrettelagt flere dokumentarfilm og sammen med Finn Rasmussen udgivet bogen ‘Det nye Latinamerika’.
