Kyniske politikere holdt hånden under Cheminova
ANMELDELSE – Kyniske løgne, fortielser og fordrejninger fra embedsmænd og politikere reddede giftfabrikken Cheminova på Harboøre Tange. Det dokumenterer bogen om Rav-Aage og én af Danmarkshistoriens største miljøskandaler.
Flemming Højgaard Madsen, der er en af forfatterne bag bogen, startede Cheminova-gruppen ved Aarhus Universitet i 1979. De unge biologistuderende afslørede i samarbejde med Rav-Aage de mange ulovligheder på giftfabrikken.
ANMELDELSE
Af Flemming Seiersen, journalist
En ting var, at Cheminova på Harboøre Tange byggede på et forsvar af løgne og kynisme, da giftfabrikken var i skudlinjen i over 50 år og helt ind i dette årtusinde.
En anden ting var, at både embedsmænd og politikere i kommuner, amt og staten – og ejeren Århus Universitet – brugte de samme metoder for at holde hånden over og under den omstridte fabrik. Giftfabrikken, der kostede masser af kræftdødsfald og ødelæggelse af naturen. Og der ligger stadig tusinder af tons gift ved høfde nr. 42 og andre steder ved fabrikken.
Det dokumenteres af rystende afsløringer i den vægtige bog (1,2 kg og 400 sider) »Fisk kan ikke tale« – en fiskers kamp mod Cheminovas forurening. En bog om Davids kamp mod Goliath.
David var Rav-Aage, fisker Aage Hansen i Thyborøn. Han startede sin lange og ensomme kamp i 1953 og fortsatte til sin død i 2008. I 1995 fik han ridderkorset.
To forfattere og 370.000 dokumenter
Der er to forfattere: Flemming Højgaard Madsen, der i 1979 startede Cheminova-gruppen af unge biologistuderende på Århus Universitet. Gruppen afslørede de mange ulovligheder på giftfabrikken sammen med Rav-Aage. Den anden er forfatteren Jens Østergaard fra Nibe. De har gjort et fantastisk arbejde. De har haft 370.000 dokumenter til rådighed og har haft store bistand af Rav-Aage søn, Bjarne Hansen. Desuden har de interviewet en række mennesker.
Det Cheminova gjorde ved at lukke meget giftigt spildevand ud i Limfjorden og Vesterhavet var smask ulovligt, men myndighederne vendte det blinde øje til og undertrykte sandheden af hensyn til at bevare arbejdspladser. 680, da Cheminova var på sit højeste. Det kunne da ikke ske i dag? Jo, og det gør det.
Arbejdspladser før miljøet
Forsiden af bogen viser Rav-Aage ved høfde 42 på Harboøre Tange ud til Vesterhavet. Her var der afløb fra Cheminovas giftdepot, som blev etableret i 1957 i en klitgryde.
Forskellen på dengang og nu er, at et flertal i Folketinget i år har gjort det lovligt at tage mere hensyn til arbejdspladser og profit end til miljøet. Det er lov nr. 111 om nye havbrug i Kattegat.
Det er dokumenteret, at havbrugene vil forurene havet. Dog ikke så meget som Cheminova. Alligevel har regeringen trumfet lovforslaget igennem – med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti – igen af hensyn til arbejdspladser.
Helt utroligt. Især, fordi havbrug kun giver meget få arbejdspladser. Det har bl.a. betydet udmeldelser af Socialdemokratiet i protest mod havbrugene.
Giftkatastrofen kunne have været undgået
Giftkatastrofen på Harboøre Tange kunne have været undgået. Efter at have lavet gift og forgiftet vandløb og Roskilde Fjord med fenoler blev Cheminova smidt ud af Ballerup-Måløv i 1952. Erhvervschefen i Lemvig havde læst om fabrikkens problemer og giftige efterladenskaber. Han foreslog Cheminova’s direktør, Gunnar Andreasen, at fabrikken kunne flytte til Harboøre Tange.
Her er alt, hvad Cheminova kunne ønske sig. Ensom beliggenhed, kun få beboere og fri adgang til spildevand i Vesterhavet. Den gang læste man ikke rigtigt københavner-aviser i Vestjylland, så det var kun erhvervschefen, der kendte til problemerne med Cheminova. Det fortalte han ikke til nogen.
Aarhus Universitet har indhøstet millionbeløb
Allerede i 1943 skænkede Cheminovas ejer, Gunnar Andreasen, hele aktiebeholdningen i giftfabrikken til forskningsfonden på Aarhus Universitet. Siden har universitet høstet store millionbeløb og forsvaret Cheminova til det sidste.
Det var dog ikke af godgørenhed, at Gunnar Andreasen forærede sin fabrik væk. Det var for at undgå ballade med sine kommende arvinger. Han havde været gift tre gange. Til gengæld for gaven fik han garanti for en årsløn på professorniveau, lige så længe han levede. Også selv om han blev fyret. Det blev han. I bogen står der ikke noget om hvorfor.
Rav-Aage blev chikaneret af de lokale
En tidligere anmeldelse af bogen har beskæftiget sig med personen Aage Hansen. Dog skal det tilføjes, at han blev forfulgt og chikaneret af de lokale. Hans vedholdende kamp ødelagde Thyborøns ry som byen med de friske fisk, mente de. Vigtigere var det også at bevare de mange arbejdspladser på Cheminova. De lokales modstand mod Rav-Aage gav ham store psykiske problemer.
I det følgende vil jeg trække nogle af de mest horrible løgne, fordrejninger og fortielser fra embedsmænd og politikere frem. Udover Cheminova selv med en udviklet løgn-kultur hos alle ansatte –er myndighederne de virkelige skurke og ansvarlige i denne sag.
Rav-Aage sendte mange gange døde og forgiftede fisk og fugle til analyse hos Danmarks Fiskeri – og Havundersøgelser. Han fik aldrig svar. Heller ikke fra ekspert i fiskesygdomme, N. O. Christensen fra Den kgl. Veterinære- og Landbohøjskole, der skulle undersøge forgiftede guldål. I en lang årrække fortsatte det spilfægteri.
Fiskeriministeriet afviser at rejse sag mod Cheminova
I 1965 afviser daværende fiskeriminister Jens Riisgaard Knudsen (S) at rejse sag mod Cheminova for forurening og for overtrædelse vandløbsloven.
»Herefter må der være meget vide grænser for, hvad man kan tillade sig af forgiftning af havvandet«, siger Dansk Fiskeriforenings formand, Henry Sørensen.
Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund (i dag 3 F) siger, der er tale om usagligt angreb på fabrikken.
Efter anmeldelser af nye forureninger og en forgiftningsulykke med masser af døde fugle og fisk afviser også Miljøstyrelsen at rejse sag mod Cheminova. Det kan ikke bevises, at forureningen stammer fra Cheminova.
Fabrikken undersøgte også selv døde fugle og fisk, men de finder – naturligvis – ingen stoffer, der kan stamme fra Cheminova. I det hele taget bygger kontrollen i stort omfang på egen-kontrol på fabrikken(!)
Fugle og fisk er forgiftet for at chikanere Cheminova
Overingeniør Jørgen Lauritsen i Miljøstyrelsen kom i 1981 med en af de nok groveste løgnehistorier: Man kan ikke afvise, at nogen kan have dyppet fisken tobis i parathion-gift og smidt dem i vandet – for at skade Cheminova. Professor, jurist Stig Jørgensen fra Aarhus Universitet forstærkede denne påstand i et interview i Jyllands-Posten.
Biolog Bodil Deen Petersen: »Det overgår alle vores forestillinger om, hvad sådanne folk kan tillade sig. Jeg har mistet al min tiltro til politikere og myndigheder«.
Fugle lægger sig til at dø ved Cheminova
Amtsvandinspektør Leif Stilling fra Ringkøbing Amt kom med en helt anden teori om de mange døde fugle og fisk:
»Mange minkfarme lægger forgiftede fisk ud for at begrænse mågeplager omkring deres farme. Når mågerne så har ædt forgiftede fisk , kan man forestille sig, at de er fløjet op til Harboøre Tange for at lægge sig til at dø i det fredfyldte område«.
Myndigheder og politikere spændte ben for miljøaktivisterne. Men Miljøstyrelsen havde store problemer med dobbeltspil. I 1981 blev det afsløret, at en af dem, der behandlede de mange klager over Cheminova, var en tidligere chef på giftfabrikken, nemlig kemiker Gunnar Sagan. Foto: Colourbox
Politimester sendte spion til møde i Cheminova-gruppen
Politimester Frantz Cohn i Holstebro spillede også en meget uheldig rolle.
Han sendte en spion til et møde i Cheminova-gruppen: En journalist, der også var hans muldvarp i Tvind-sagen. Journalisten fik taget billeder af hele Cheminova-gruppen og fik alle medlemmernes navne og adresser.
Senere meldte miljøminister Erik Holst Thyborøn-Harboøre Kommune, Ringkøbing Amt, Miljøstyrelsen og Cheminova til politiet. Politimesteren afviste at rejse tiltale. Også i andre sager mod Cheminova.
Rektor ved Århus Universitet trodsede flertal
Konsistorium pålagde i 1982 rektor Carl F. Wandel at udtrykke utilfredshed med Cheminova på fabrikkens generalforsamling. Det gjorde han ikke. Ved sin afgang i 1983 fik han overrakt en tegning af en Cheminova-gifttromle med dødningehoved og korslagte lårbensknogler.
Miljøstyrelsen havde store problemer med dobbeltspil. I 1981 blev det afsløret, at en af dem, der behandlede de mange klager over Cheminova, var en tidligere chef på giftfabrikken, nemlig kemiker Gunnar Sagan.
Læs selv bogen
Jeg kunne blive ved og ved. Men læs selv »Fisk kan ikke tale«. Den kan købes ved at sende en mail til forlaget: mail@forlagetrebild.dk. tlf. 98 39 11 00. Pris 298 – kr. for 400 siders rystende læsning.
Hvad med miljøministeren forbindelser og fortielser
Læsningen af »Fisk kan ikke tale« for mig igen og igen til at tænke på miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, når vi snakker nepotisme.
Hans kamp for familiens økonomiske interesser – vindmøller – på Vestkysten, inden han blev minister. Hans fortielser af oplysninger om kvote-kongerne. Her måtte han give undskyldninger i Folketinget.
Ekstra Bladet har afsløret hans tætte forbindelser til kvote-kongerne. Hans kamp for havbrugs-ejerne og deres profit. Måske lidt smartere end myndighedernes miserable indsats i Cheminova-sagen, men alligevel…!
