Kvinder i Norden spiser sundere end mænd
Svenskerne spiser flere pølser. Finnere og danskere spiser mest rugbrød. Det viser den første fælles nordiske undersøgelse. Vi spiser alle for få grønsager og guffer for meget slik, afslører undersøgelsen.
Vi spiser for få grønsager i de nordiske lande. Foto: norden.org
Nordiske kvinder spiser sundere end nordiske mænd, og færre end et nordisk barn ud af ti spiser en sund kost. Det viser den første fælles nordiske undersøgelse med sammenlignelige resultater om kost, fysisk aktivitet og overvægt, som DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for.
DTU Fødevareinstituttet har i efteråret 2011 i samarbejde med forskere fra Finland, Island, Norge og Sverige gennemført den første, fælles nordiske undersøgelse af kost, fysisk aktivitet og overvægt, hvor det for første gang er muligt at sammenligne resultaterne på tværs af landene.
Undersøgelsen giver svar på spørgsmål som: I hvilket nordisk land spiser indbyggerne mest brød, flest fisk eller mest slik? Hvem er mest overvægtige, og hvem bruger mest tid foran computeren?
Forskerne har spurgt mere end 11.500 personer i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island om deres indtagelse af udvalgte fødevarer, deres fysiske aktivitetsvaner og deres vægt. Det samme spørgeskema er blevet brugt i alle fem lande, og derfor er det muligt at sammenligne resultaterne på tværs af landene.
Uddannelsesniveauet afspejler sig i kosten
Mellem 9 og 24% af voksne i de nordiske lande og kun 8% af børnene har en kost, som forskerne vurderer er sund i forhold til de mål, som Nordisk Ministerråd har foreslået i “The Nordic Plan of Action for Better Health”.
Undersøgelsen viser, at i Danmark og Norge er kosten sundere end de andre lande, mens svenskerne har de mindst sunde kostvaner. I alle lande er deltagernes kost og fysisk aktivitet langt fra målene i “The Nordic Plan of Action”.
Kvinder spiser sundere
Undersøgelsen viser også, at kvinder generelt spiser sundere end mænd, og uddannelsesniveauet har betydning for, hvad man spiser. Deltagere med kort uddannelse spiser mere usundt end deltagere med lang uddannelse.
I Norden får vi generelt for lidt grøntsager og frugt, og vi spiser for sødt. Deltagerne i undersøgelsen spiser sukkerrige fødevarer mere end fire gange om ugen. I Danmark, Sverige og Finland spiser deltagerne fisk mindre end to gange om ugen. Kun deltagerne fra Island og Norge spiser tilstrækkeligt fisk i gennemsnit.
Unik undersøgelse
- Resultaterne bekræfter en del af den viden, vi har om, hvad folk i Norden spiser. Undersøgelsen er unik, dels fordi vi ikke tidligere har haft mulighed for at sammenligne befolkningernes kost og fysiske aktivitet på tværs af lande, og dels fordi undersøgelsen er nem og hurtig at gennemføre. Undersøgelsen kan dog ikke erstatte de mere dybdegående nationale undersøgelser på området, men kan udgøre et supplement, siger seniorrådgiver Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet.
Finner og danskere spiser mest rugbrød
Det fremgår af resultaterne, at 40% af danskerne ikke bruger fedtstof på brødet, mens det kun er 8% i Finland, hvor 20% til gengæld bruger smørbart plantefedtstof på brødet.
Islændingene spiser ikke ret meget brød, mens danskerne og finnerne spiser mest rugbrød. Svenskerne spiser flere pølser, end befolkningen gør i de øvrige nordiske lande, og islændingene er topscorere, hvad angår indtagelse af slik. Island har en lidt større andel overvægtige og fede end de øvrige lande.
I undersøgelsen er deltagere også blevet spurgt om deres fysiske aktivitet. Finland og Sverige har flest fysisk aktive personer, mens nordmænd bruger længst tid foran computer og fjernsyn. I ingen af landene bevæger børnene sig den anbefalede time om dagen.
Gentaget undersøgelse skal vise udviklingen
- Undersøgelsen tjener som en vigtig såkaldt baseline undersøgelse i Norden. Når undersøgelsen gentages i 2014 bliver det muligt at vise, hvordan kostvanerne og niveauet for fysisk aktivitet udvikler sig, og dermed om udviklingen går i den rigtige retning på alle områder, siger seniorforsker Lone Banke Rasmussen fra DTU Fødevareinstituttet.
Resultaterne kan indgå i beslutningsgrundlaget for at sætte forebyggende aktiviteter i gang på såvel nordisk som nationalt niveau.
