De seneste måneder har vist, at det er svært fra politisk hold at styre udbygningen med solceller. Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard beklager, at lovgivningen om solceller har fremstået rodet. Men med den enighed, der nu er opnået i forligskredsen, bliver rammerne tydelige for alle.
- Solceller er stadig markant dyrere end andre former for vedvarende energi. Derfor ønsker vi ikke at støtte store produktionsanlæg. Vi gør det nu helt tydeligt, at det kun er boliger, der skal have adgang til den forhøjede støtte. Samtidig sikrer vi med loftet en stabil udbygning med solceller frem mod 2020, siger Martin Lidegaard.
Med aftalen holder forligspartierne sig inden for energiaftalens økonomiske ramme. Det betyder, at der ikke bliver ekstra udgifter for borgere og virksomheder.
Ingen ekstraregning
- Der venter ikke danskerne nogen ekstraregning, som det ellers er fremgået af medierne. Regeringen arbejder hele tiden for, at den grønne omstilling bliver så billig som muligt. Og det sikrer vi med denne aftale, siger Martin Lidegaard.
Dagens aftale vil indgå som et ændringsforslag til L199 (lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi). Loven ventes vedtaget, inden Folketinget tager på sommerferie, men de nye regler for støtte til solceller har virkning fra dags dato.
Med loven vil det ikke være muligt at få forhøjet støtte til solcelleanlæg på bar mark eller anlæg på tagflader over 6 kW pr. bolig. Hvis man ønsker at investere i et solcelleanlæg, skal man først have tilsagn fra Energinet.dk. Det skal sikre, at loftet på de 20 MW årligt bliver overholdt.
500 MW på halvandet år
I løbet af halvandet år er der installeret omkring 500 MW solceller i Danmark, og solceller spiller i dag en betydelig rolle i det danske energisystem. Samlet dækker solceller omkring 1 procent af det danske elforbrug. Midt på en solrig sommerdag leverer solceller 8 procent af forbruget, anslår Energinet.dk.
Aftalen betyder, at der nu bliver ro til at vurdere, hvilken rolle solcellerne skal spille i energisystemet.
- Vi er nået meget langt på kort tid. Men det er ikke sikkert, at det er dobbelt så godt for den grønne omstilling med dobbelt så mange solceller. Det er noget af det, vil skal se på i den kommende tid, siger Martin Lidegaard.
Private boligejere, almennyttige boligforeninger og andelsboligforeninger, der får tilsagn under den første pulje, vil få en forhøjet støtte på 1,30 kr/kWh, der sendes ud på elnettet. Alle andre får 60 øre/kWh de første ti år, og 40 øre/kWh i de efterfølgende ti år.
Enhedslisten: Solenergi skal spille langt større rolle
Enhedslisten synes, det er ærgerligt, at ingen andre partier ville være med til at sikre en fortsat udbygning med solceller udover de 800 MW, som vi er kommet igennem med, siger Per Clausen, der er partiets energiordfører.
- Vi mener fortsat, at solenergi kan og skal spille en langt større rolle i omstillingen til vedvarende energi, mens der bør skrues ned for biomasse og biogas, men det kunne vi ikke komme igennem med, siger han.
- Set i det lys er vi tilfredse med, at det lykkedes at sikre, at støtten til solenergi nu koncentreres omkring husholdningerne. Hermed sikres det, at 3.300 husholdninger hvert år kan få solceller frem til år 2020. Dette vil ikke mindst være gavnligt for de almene boliger og samtidig kan andre stadig opsætte solceller med en afregningspris på samme niveau som vindmøller på land, fortsætter Per Clausen
- Jeg synes også, det er positivt, at udviklingen i solenergi har været langt større end forventet i energiaftalen, mens væksten i biomasse og biogas har været mindre end forventet. Det er rigtig godt for miljø og klima, siger han.
Enhedslisten vil igen rejse krav om, at solenergi får bedre vilkår og kommer til at spille en større rolle i den grønne omstilling, når analysen af biomasse og biogas miljømæssige og økonomiske bæredygtighed foreligger i begyndelsen af næste år.