Kummerlige forhold for danske burhøns
BURHØNS – Lina Lind Christensen befrier burhøns, der alligevel skulle slåes ihjel og kværnes til minkfoder. Efter nogen tid under Linas beskyttende vinger, er de tidligere burhøns ikke til at kende igen, men opfører sig som om de altid har levet som glade havehøns. Se helt friske billeder fra Linas samling, som dokumenterer, hvordan danske burhøns kan se ud i 2014.
En af de befriede burhøns, som nu befinder sig hos Lina Lind Christensen. Hendes billeder dokumenterer hvor kummerlige forhold, burhøns i de såkaldt 'berigende bure' lever under i 2014: Afpillede høns, høns med alt for lange negle (i nogle tilfælde så lange, at foden er blevet forkrøblet), høns med gamle tåbrud og høns med abnormt hævede underliv.
Burhønsenes forhold er et kontroversielt emne, der jævnligt er oppe i medierne. På den ene side i diskussionen har vi folk, der mener, at hønsenes forhold er kummerlige. På den anden side har vi buræg-producenterne, visse politikere og Landbrug & Fødevarer, der mener, at hønsenes velfærd er i orden.
Især efter indførelsen af de “berigede” bure har flere forsvarere af burægproduktion givet udtryk for, at afpillede og skadede burhøns er noget, der hører fortiden til. Det er skræmmebilleder fra 90’erne, som tidligere fødevareminister Karen Hækkerup (S) udtalte sidste år. Sådan ser burhøns slet ikke ud i dag, lød det fra ministeren.
Min mand og jeg begyndte i 2011 at hente burhøns hos danske ægproducenter, når hønsene efter ca. et år i produktionen alligevel skal slås ihjel og kværnes til minkfoder. Vi har selv en flok eks-burhøns gående i haven, og vi har formidlet hundredevis af burhøns til familier over hele landet.
Vi kan ikke redde hele verden
Der er to grunde til, at vi gør det. Den første er, at vi mener, hvert enkelt liv har værdi. Vi ved godt, vi ikke kan redde hele verden, men kan vi hjælpe bare én høne til at få et godt liv efter sin tid i buret, synes vi, det er positivt. En burhøne lærer hurtigt, hvordan man er en “rigtig” høne. Vores eks-burhøns, der engang ikke anede, hvordan man skraber i jorden, er i dag ikke til at kende og opfører sig, som om de altid havde levet som glade havehøns.
Den anden grund er, at vi ved at hente høns hos buræg-producenter har fået en unik mulighed for at vise, hvordan burhøns faktisk ser ud. Hver gang vi har hentet burhøns, dokumenterer vi nemlig, hvordan de ser ud. Og det, vi har set, har ikke været kønt. Vi kan skrive under på, at afpillede burhøns ikke bare er noget, der hørte 90’erne til, og som indførelsen af de “berigede” bure har sat en stopper for.
175 burhøns anno februar 2014
Billederne dokumenterer de afpillede og forkrøblede burhøns, som Lina Lind Christensen har hentet midt i februar 2014.
Sidst, vi hentede burhøns, var i midten af februar 2014. Vi hentede 175 burhøns, og langt de fleste af dem var afpillede i større eller mindre grad. Nogle var næsten helt nøgne.
En stor del af hønsene havde så lange negle, at de havde svært ved at gå – også selvom de altså kommer fra “berigede” bure, der ifølge ægproducenterne skulle give dem mulighed for at slide neglene. En høne havde så lange negle, at foden var blevet forkrøblet af det. Det var tydeligvis noget, hønen havde levet med længe, for en negleklipning hjalp ikke.
Foden må med tiden være blevet låst fast i den forkrøblede position. Andre høns havde abnormt hævede underliv, som desværre er noget, vi har set hos rigtig mange burhøns. Vores dyrlæge har tilset flere af disse høns, og de lider typisk af betændte æggeledere, som ikke er blevet forsøgt behandlet i produktionen.
Så når landbruget giver udtryk for, at afpillede og skadede burhøns er noget, der hører fortiden til, er det åbenlyst ikke sandt. Men tag gerne et kig på mine billeder af høns, der lige er kommet ud af burene, og bedøm selv.
Lina Lind Christensen er filosofistuderende med særlig interesse for dyreetik og indehaver af Næsby Hønseri på Fyn.
