Kritik af gasledning fra Rusland forstummet
ENERGI – Den 1224 km lange gasledning på tværs af Østersøen fra Rusland til Tyskland er nu klar til brug. Efter stor skepsis og intense miljøundersøgelser har den vist sig uproblematisk for miljøet.
- Det er kun i forbindelse med selve nedlægningen, der har været en begrænset påvirkning helt lokalt, siger seniorbiolog Peter Rand (tv) fra DHI.
Det skortede ikke på kritik, da planerne om en 1224 km lang dobbelt gasledning, Nord Stream, på tværs af Østersøen fra Vyborg i Rusland til den tyske by Lubmin blev lanceret.
Ledningen skulle passere russisk, finsk, svensk, dansk og tysk farvand, men projektet var udgangspunktet udelukkende et tysk-russisk samarbejde. Den russiske gas-gigant Gazprom var centrale aktør både som leverandør og hovedaktionær i selskabet Nord Stream, og det gav på forhånd anledning til mange bekymringer.
Miljøaktivister protesterede, gamle finner så en ny Molotow-Ribbentrop-alliance i støbeskeen, Østersøfiskerne frygtede for indtjeningen, og politiske iagttagere advarede om et EU styret af russiske interesser med Putin ved den store gashane.
Nu er de skeptiske røster imidlertid stort set forstummet, og sidst i juni blev den sidste af de to gasledninger tilsluttet uden den store offentlige bevågenhed. I løbet af efteråret kommer begge ledninger i fuld drift. De vil kunne transportere 55 mia. kubikmeter russisk gas til EU om året det er lykkedes for Nord Stream at flytte fokus til de positive historier om bedre forsyningssikkerhed og et ansvarligt, miljøvenligt anlægsarbejde.
Den store gasledning er blevet et mønster eksempel på strategisk CSR – Corporate Social Responasbility eller Corporate Sustainable Responsability – hvor miljøhensyn og konstruktiv dialog med myndigheder og interessenter i lokalsamfundene har skabt værdifuld goodwill for virksomheden.
Åbenhed fra starten
Allerede i de indledende faser var Nord Stream på det rene med, at gasledningen gennem Østersøen var et særligt projekt, der stillede særlige krav til virksomhedens offentlighedsstrategi og ansvarlighed.
- Vi har vidst fra starten, at vi ville være nødt til at opfylde flere krav end de fleste andre anlægsprojekter, fordi det her blev anset for politisk kontroversielt, og fordi der var stor bekymring for miljøet i Østersøen, siger Jens Müller, som er vicekommunikationsdirektør i Nord Stream.
- Derfor har åbenhed og gennemskuelighed og dialog været vores nøgleord hele vejen igennem. Vi har holdt et utal af offentlige høringer for eksempel udviklet en ny teknologi i samarbejde med Østersøfiskerne, som gør det muligt for dem at trawle hen over gasledningen. På nogle områder har vi gjort mere, end vi har været nødt til. Det har været forudsætningen for at processen har kunnet glide så glat, siger Jens Müller.
Resultatet af strategien er en høj grad af folkelig accept, god presse og gnidningsfrit samarbejde med myndighederne.
Accept af alle krav
- Det har været klogt af Nord Stream at prioritere gennemsigtighed og et meget tæt parløb med miljømyndighederne i de berørte lande. Det kan mange andre virksomheder lære af, siger Neel Strøbæk, projektdirektør i Rambøll, som har stået for miljørådgivningen på projektet i dansk, svensk og finsk farvand.
- Fordi der har været så meget kritik på forhånd, har myndighederne stillet ekstremt ekstraordinære krav til miljøundersøgelser og monitorering, men Nord Stream har aldrig indgået i diskussioner om, hvorvidt kravene var relevante eller ej, sådan som vi ellers tit ser bygherrer gøre. Det har været en kæmpe fordel for dem, konstaterer hun.
Hun ser Nord Streams strategi som afgørende for en usædvanlig hurtig sagsbehandling. I EU-landene kan tilladelsesprocesserne for så stort et anlægsarbejde nemt løbe over både fem og ti år, mens Nord Stream klarede det på tre.
Miljø for millioner
Sammenlignet med de krav, der har været stillet til miljøundersøgelser i forbindelse med anlæg af gasledninger i Nordsøen, har kravene til Nord Stram været udsædvanlige. Der indgår seksten elementer i miljøundersøgelserne og overvågningen, og der er næsten 1.000 undersøgelsessteder langs rørets rute. Forundersøgelserne har kostet 100 mio. euro, og der skal bruges yderligere 40 mio. på overvågningen, men set i forhold til en samlet investering på € 7,4 mia. er det ikke nogen tung udgiftspost.
Den omfattende monitorering har genereret en kolossal mængde data om flora, fauna og miljøforhold i Østersøen, og Nord Stream høster yderligere goodwill ved at stille materialet gratis til rådighed for miljømyndigheder i de fem østersølande og for HELCOM – organisationen, der beskytter Østersøen.
I de danske farvande er det forskningsinstitutionen DHI, som har stået for undersøgelserne. Lige som de øvrige institutioner, der har været involveret i kortlægning af miljøeffekterne, har DHI konstateret, at rørledningen ikke påvirker miljøet negativt.
- Det er kun i forbindelse med selve nedlægningen, der har været en begrænset påvirkning helt lokalt, siger seniorbiolog Peter Rand fra DHI.
- Røret ligger jo stille, og der er ikke nogen udsivning af uønskede stoffer fra det, så når det først er lagt, er der ingen negativ miljøpåvirkning. Tværtimod kan selve røret give nye levesteder for visse arter, som gror og lever på det eller i tilknytning til det.
Begrundet forureningsfrygt
Men selv om de intensive undersøgelser er faldet ud til rørledningens fordel, var frygten for de negative effekter ikke grebet ud af den blå luft, understreger projektdirektør i Rambøll, Neel Strøbæk.
- Vi ved, at havbunden i Østersøen mange steder er meget forurenet, og der var begrundet frygt for, at man kunne komme til at hvirvle en masse uønskede stoffer op ved at rode i den, siger hun.
- Der var også frygt for skader på kulturarven på bunden – gamle skibsvrag – og ikke mindst frygt for farlige stoffer fra dumpet ammunition fra anden verdenskrig.
Der er blevet fjernet hundrede ammunitionsfund på rørets vej, men gasledningen er med held blevet ført uden om de mest kritiske områder. I og i med den ligger oven på havbunden på det meste af strækningen, er der heller ikke blevet rodet meget op i forurenede sedimenter.
Opgør med dårligt image
Det kontroversielle ved gasledningen har især ligget i de ubehagelige minder, det tætte tysk-russiske samarbejde kalder frem hos dele af befolkningen i Finland og Baltikum, som har anden verdenskrig i klar erindring.
For at imødegå det dårlige image og de ubehagelige associationer, som en tysk-russisk alliance kan fremkalde, har Nord Stream valgt at udvide aktionærkredsen. Russiske Gazprom er stadig hovedaktionær med 51 pct. af aktierne, og de to tyske energiselskaber Wintershall Holding og E.ON Ruhrgas AG har til sammen 31 pct. Men det har hjulpet på selskabets image i offentligheden at få et fransk og et hollandsk selskab med om bord med hver 9 procent, forklarer vicekommunikationsdirektør Jens Müller.
- De nye partnere fik flyttet fokus fra den russisk-tyske relation, og vi har hele tiden understreget projektets europæiske karakter. Gaskunder i mange EU-lande vil blive forsynet af den nye gasledning. Det er faktisk kun 10-15 pct. af gassen, som skal bruges i Tyskland, siger han.
Mest positiv omtale
Müller betragter Nord Streams håndtering af det store anlægsarbejde som en vellykket CRS-proces, og han er ikke i tvivl om, at den har gavnet Nord Streams image.
- Når vi ser på dækningen i medierne for fem år siden, var 30 pct. af omtalen neutral eller positiv. Nu er vi oppe på 80 pct. Mediedækningen afspejler altid i en eller anden grad den offentlige mening, og derfor kan vi sige, at vi har opnået en høj grad af accept, siger han.
Den goodwill regner selskabet med at høste yderligere fordele af. Nord Stream er på vej med planer om en tredje rørledning gennem Østersøen og satser på, at succesen med de to første vil bane vejen for lettere miljøgodkendelse den tredje gang.
