Kriminelle står bag klimaskadelig skovhugst

Organiserede kriminelle er ansvarlige for næsten al illegal skovning i verden.De står for 50-90 procent af skovhugsten i tropiske områder som Amazonas, Centralafrika og Sydøstasien.

Amazonas er et af de områder, som hærges af illegal skovhugst. (Foto: Riccardo-Pravettoni-UNEP GRID-Arendal)

Kampen for miljø og klima er således ikke imod småbønder, der brænder et stykke skov af for at dyrke deres mad.

Nedgangen i illegal skovning for et dusin år siden, meget anprist, skyldtes i virkeligheden mere sofistikerede kriminelle metoder som hvidvask af træ som plantagefældet.

Handel med illegalt træ har i dag en værdi af 30-100 milliarder dollars om året og udgør 15-30 procent af al international handel, oplyser FNs miljøprogram UNEP og Interpol.

Enormt klimaproblem

Den massive afskovning i troperne er til særdeles stor gene for positive klimaaktiviteter, der skal nedbringe CO2 og rense atmosfæren. I stedet medfører rydning af skove nye udledninger af CO2.

Afskovningen i troperne er således ansvarlig for betydelig mere udledning af CO2 end fragtskibe, landtransport og fly, skriver UNEP i en ny analyse.

International indsats til gavn for klimaet lider under disse kriminelle byrder. Tilmed konstaterer Interpol, at afskovning medfølges af drab, vold og andre uhyrligheder imod mennesker.

Indsats

Rapporten konkluderer, at med mindre der etableres en international indsats imod kriminel skovning vil træfældning fortsætte her og der til skade for miljøet, oprindelige folk, vand, erosion, landbrug og landes økonomi.

I al sin enkelthed kan kampen for skovene ikke vindes med mindre lokalbefolkningerne kan få mere ud af at bevare skovene end ved at arbejde for de kriminelle selskaber.

De kriminelle træfældere er sofistikerede nok til at anvende alt fra bestikkelse af lokale myndighedspersoner, forfalskninger af tilladelser, ikke at respektere grænser til hacking af offentlige web sider for at ændre tilladelser.

Det omfattende globale kriminelle netværk omkring illegal skovning er finansieret fra USA, Asien og Europa til etablering af plantager hvis eneste formål er at dække over illegal skovning, oplyser Interpol.

Cases

Størrelsen af problemerne illustreres i Brasilien, hvor hackere arbejdende for et illegalt konsortium skaffede sig adgang til tilladelser i delstaten Pará. De stjal 1,7 millioner kubikmeter skov.

Myndighederne i Brasilien fører nu sager imod 107 selskaber, 30 organisatorer og 200 individer for over en milliard dollars. En anden brasiliansk sag er anlagt imod 3.000 firmaer, der øko-certificerede tømmer uretmæssigt og eksporterede det til Europa og USA.

I Indonesien certificeres enorme mængder træ som kommende fra plantager, der ikke eksisterer som en form for hvidvaskning. Landet mistede i 2008 hele 22 millioner kubikmeter skov.

I DR Congo er over 200 skovbetjente dræbt de sidste 10 år i Virunga National Park, hvor gorillaerne lever. De er ansat til at beskytte parken imod skovning og illegal handel med trækul.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: