Kravet om efterafgrøder på 60.000 hektar sløjfet fra i dag
LANDBRUG – Regeringen sløjfer med virkning fra i dag kravet om efterafgrøder på 60.000 hektar. Efterafgrøder anvendes for at holde jorden dækket og opsamle næringsstoffer, som ellers udvaskes fra markerne.
Sultne efterafgrøder tjener intet formål, siger Jørgen Evald Jensen i et videoklip. Foto: Screendump
Landmændene skal med virkning fra i dag 1. august ikke længere opfylde kravet om efterafgrøder på 60.000 hektar, som kan opsuge næringsstoffer, der udvaskes fra markerne.
Det sker som et af de første skridt i realiseringen af regeringspartiets Venstres mål om at gennemføre sin såkaldte landbrugspakke, der vil lempe miljøkravene til landbruget og gøre det lettere at sætte turbo på produktionen.
Mere korn som efterafgrøder
Regeringen har samtidig via NaturErhvervsstyrelsen giver mulighed for, at landmændene kan anvende afgrøder som rug, byg og honninghurt som alternativ til efterafgrøder.
Honningurt skal udsås senest 20. august og indgå i en blanding, hvis arealet skal tælle med som miljøfokusområder, (i daglig tale kaldet MFO) som indbringer tilskud.
Landmændene kan også vælge frivilligt at lægge markerne brak som alternativ til efterafgrøder og MFO-brak.
Fire hektar korn erstatter en hektar efterafgrøde
Regeringen udvider desuden muligheden for tidlig såning som alternativ. Foruden vinterhvede er kan landmændene nu også så vinterrug, vinterbyg og triticale.
Hertil kommer, at omregningen bliver ændret, så der fremover kun går fire hektar vintersæd til en hektar med efterafgrøder. Omregningen vil løbende blive evalueret og blive justeret, hvis der er fagligt belæg for det, lover NaturErhvervsstyrelsen.
Muligheden for braklagte arealer langs vandløb og søer bliver også udvidet, så bredden kan være fra 10 til 20 meter, ligesom der bliver mulighed for braklagte arealer på op til 20 meter uden på en randzone.
Glæde hos Bæredygtigt Landbrug
Venstres beslutning om at sløjfe kravet om efterafgrøder på 60.000 hektar vækker glæde hos Bæredygtigt Landbrug. De danske markers kvælstofressource er efterhånden så lav, at der ikke er næring nok til efterafgrøderne, siger faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.
- Den problemstilling, vi har været ude i de sidste 10 år, er, at der ikke har været kvælstof nok efterladt på markerne til, at efterafgrøderne kan trives. Sultne efterafgrøder tjener intet formål, siger han ifølge et videoklip fra foreningen, der kæmper for at lempe kravene til landbruget.
