Kraftigt iltsvind efter rekordhøst
NATUR – Rigelig gødning på markerne har resulteret i rekordhøst. Men nu er der voldsomt iltsvind i en voksende del af de indre danske farvande.
Mere gødning på markerne har givet rekordhøst. Foto: NaturErhverstyrelsen
Mens landbruget jubler over udsigten til en rekordhøst takket være landbrugspakkens ekstra gødning, vokser iltsvindet i de danske farvande.
Fra juli til august er arealerne med kraftigt iltsvind mere end fordoblet i de indre danske farvande. Med en udbredelse på ca. 900 km2 i de indre danske farvande er områder med kraftigt iltsvind vokset i løbet af sommeren.
Det viser årets første rapport om udbredelsen af iltsvind i de indre danske farvande. Rapporten er udgivet 1. september 2017 af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet på baggrund af Miljøstyrelsens målinger af iltindholdet i de indre danske farvande.
Sektordirektør Troels Toft fra landbrugets såkaldte videnscenter Seges giver landbrugets adgang til at bruge mere gødning end før en del af æren for årets gode høst trods dårligt vejr.
De nye kvælstofgrænser, der blev indført med Landbrugspakken, slår for alvor fuldt igennem i år. »Det mærkes både i udbytterne og i afgrødernes kvalitet«, sagde han til Ritzau 3. september 2017.
Iltsvindet kom tidligt
De første iltsvind blev registreret allerede i februar i Knebel Vig, i april i Det Sydfynske Øhav og i maj i Flensborg Fjord. Iltsvindene forværredes i udstrækning og intensitet i løbet af juli og august, hvor ændringen i august hovedsageligt bestod af, at andelen af kraftigt iltsvind øgedes markant.
Foråret 2017 var kendetegnet ved forholdsvis meget vind og temperaturer over langtidsmidlen for 1961-1990. De relativt høje temperaturer har stimuleret iltsvindet og sammen med de næringsrige forhold medvirket til, at iltsvindet opstod tidligt og hurtigt tog til i udbredelse og styrke specielt på større vanddybder.
Desuden har det langvarige iltsvind i 2016 bevirket, at havbunden kun har haft kort tid til at genilte, og derfor allerede fra starten var sårbar over for udvikling af iltsvind. Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande var knap 2.000 km2 i juli og godt 2.000 km2 i august.
Hårdt ramt af iltsvind
Arealet af kraftigt iltsvind forøgedes fra godt 400 km2 i juli til godt 900 km2 i august, dvs. at andelen af kraftigt iltsvind fordobledes fra at udgøre 22 % i juli til 43 % i august.
De områder, som blev hårdest ramt af udbredt iltsvind, var de sædvanlige mest sårbare områder det nordlige Bælthav, det sydlige Lillebælt og tilstødende fjorde, Det Sydfynske Øhav og Lübeck Bugt. I Haderslev Fjord var der også længerevarende kraftigt iltsvind, som dog forsvandt i august som følge af det mere blæsende vejr i starten af måneden.
Udbredt iltsvind forudsætter en forudgående stor tilførsel af næringsstoffer (eutrofiering), men iltsvindets udvikling reguleres væsentligst af de aktuelle klimatiske forhold. I de hårdest ramte områder, som typisk er karakteriseret ved relativt store dybder, er der behov for længere perioder med kraftig blæst eller en storm, hvis iltforholdene skal forbedres markant inden for forholdsvis kort tid.
Kraftig blæst og storm vil dog også kunne føre til, at de store iltsvindspåvirkede vandmasser flyttes rundt i området, inden de opblandes med det iltholdige vand, og iltsvindet forsvinder. Hvis der kommer en periode med svag vind, vil der kunne opstå nye iltsvindsområder, og iltforholdene vil kunne forværres i de eksisterende områder.
