Kørselsafgift virker i Tyskland
KØRSELSAFGIFT – Den tyske regering indførte for nogle år siden en kørselsafgift, og den har haft positiv effekt. Det er sund fornuft, men den bliver for dyr at administrere og implementere, siger skatteminister Holger K. Nielsen.
I Tyskland har kørselsafgiften en positiv effekt.
En kørselsafgift ville have gjort det dyrere at transportere varer med lastbil, men den ville ikke have skadet danske vognmænd i konkurrencen med udlandet, fordi det var planen at lægge samme afgift på udenlandsk ejede biler.
Dermed ville afgiften skærpe opmærksomheden på, at transport koster og fremme brugen af varer, som er produceret tættere på.
I Tyskland har man i nogle år haft en afgift svarende til den, som den danske regering nu opgiver, og undersøgelser viser, at den tyske afgift har en positiv effekt. Hver femte lastbil fyldes bedre op, så pladsen udnyttes bedre, og der skal bruges færre lastbiler til den samme transport. Tre procent af godset er blevet flyttet over på tog i stedet.
Holger K: Vi har ikke en holdbar model
- Kørselsafgiften er overordnet set baseret på et sundt princip om, at forureneren betaler. Med en kilometerbaseret kørselsafgift vil transportbrugerne i højere grad selv være med til at betale for de udgifter, som transport af varerne medfører. Det er grundlæggende sund fornuft. Omvendt må vi bare erkende, at afgiften, som det ser ud lige nu, bliver meget dyr at implementere og administrere – både for statskassen og for virksomhederne. Vi står simpelthen ikke med en holdbar model, siger skatteminister, Holger K. Nielsen.
I Europa overvejer flere lande i disse år at implementere kilometerbaserede kørselsafgifter for lastbiler. Det vil kunne give en bredere erfaringsbase, som Danmark vil kunne drage nytte af. Eksempelvis kan udviklingen reducere drifts- og udviklingsomkostningerne til et mere acceptabelt niveau.
Hvis det på et tidspunkt viser sig muligt at indføre kørselsafgifter for lastbiler uden væsentlige økonomiske omkostninger – fx i lyset af den teknologiske udvikling eller erfaringer fra andre lande – vil regeringen igen overveje muligheden for at indføre afgiften.
- Vi skal hele tiden se på, om der udvikles teknologiske løsninger, som betyder, at det giver mening at overgå til kilometerbaserede kørselsafgifter. Det gælder i forhold til lastbiler, men det gælder også i forhold til personbiler. Regeringen vil fastholde sin interesse i hvilke muligheder, der kan realiseres. Omvendt må vi også være realistiske og sige, at modellen for kørselsafgifter for lastbiler ikke ligger lige for. Gjorde den det, havde vi holdt fast i afgiften, siger Holger K. Nielsen.
VK-regeringen efterlader regning
Skatteministeren understreger, at regeringen selvfølgelig finder ansvarlig finansiering, således at det provenu fra afgiften, som VK-regeringen i Forårspakke 2.0 brugte til skattelettelser, ikke kommer til at belaste de offentlige finanser fremadrettet.
- Den tidligere VK-regering har allerede brugt penge fra kørselsafgiften til skattelettelser, så det er klart, at der er en regning, som vi må samle op, siger skatteministeren.
- Planen er, at vi i forbindelse med regeringens udspil til, hvordan vi kan sætte gang i vækst og beskæftigelse kommer til at lægge en finansieringsmodel frem. På den måde skal beslutningen om ikke at indføre kørselsafgifterne for lastbiler selvfølgelig også ses i sammenhæng med, at der er brug for at styrke erhvervslivets rammevilkår. Stod vi med en flyvefærdig og solid model, så var der mange gode grunde til at holde fast i afgiften. Men når modellen ikke holder, må vi omvendt konstatere, at det ikke er det rigtige tidspunkt at pålægge erhvervslivet nye afgifter, der bliver dyre at administrere, siger skatteminister, Holger K. Nielsen.
