Den økologiske sektor fødevaresektor vokser, og netop i år omstiller mange nye landmænd deres landbrugsproduktion. Danskerne har verdens højeste øko-forbrug, og store dele af landbruget er interesseret i at omstille til økologisk produktion.
- Et vigtigt skridt til, hvor vi er i dag, blev taget for tyve år siden, hvor Fødevareministeriet igangsatte det første nationale, koordinerede forskningsprogram i økologisk jordbrug og fødevareproduktion, hedder det i en pressemeddelelse.
Erling Bonnesen er vært
Erling Bonnesen, Miljø- og Fødevareordfører (V), er vært ved en jubilæumskonference og debat arrangeret af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS.
Konferencen og debatten vil sætte fokus på fremadrettet udvikling af økologisektoren på baggrund af erfaringer fra 20 års målrettet økologiforskning. Konferencen finder sted 4. maj klokken 13-16.30 i Fællessalen på Christiansborg.
Det er gratis at deltage, men det er nødvendigt at tilmelde sig. Tilmeldingen sker efter først-til-mølle-princippet, og du kan endnu nå det senest 1. maj.