Kompostering virker mod parasitter
ØKOLOGI: Økologiske svineproducenter kan reducere spredningen af spoleorm og andre parasitter ved at kompostere staldgødning i mindst én uge, før den bliver spredt på markerne.
Man kan reducere spredning af parastitter ved at kompostere staldgødningen, før den spredes på marken.
Parasitter er ofte et problem i økologisk slagtesvineproduktion, men kompostering af gødningen kan reducere problemet betydeligt.
Det viser forskningsprojektet PAROL (Organic RDD). Projektet har kortlagt smitten parasitterne knudeorm, piskeorm og spoleorm i fem danske økologiske svinebesætninger.
Det var primært søerne, som havde knudeorm. Piskeorm var ikke særligt udbredte, mens 64 pct. af slagtesvinene var inficeret med den op til 30 cm lange spoleorm. Hver hunorm lægger op mod 2 millioner æg pr. dag, og et mindre antal æg kan overleve i mindst 13 år i jorden og stadig smitte grise. Moderate smitteniveauer er ikke et problem, men ved høje niveauer bør der sættes ind – ellers kan smittepresset blive for voldsomt.
Smitte på marken
Pattegrisene var udsat for smitte med spolorm på faremarkerne lige fra de blev født – ikke fra soen, men fra marken. Smittefaren er størst to-tre år efter, at markerne er kontaminerede.
Der kun gik ét til tre år mellem, at foldene var i brug, og det er alt for kort til, at parasitæggene kan dø naturligt. Forsøg viste, at foldrotationen skal være mindst fem år, men der er ingen nemme løsninger på problemet. Pløjning kunne således ikke forhindre grise i at blive smittet.
Når pattegrisene fravænnes, bringer de parasitten med sig til andre folde eller ind i stalden, og derfor bør man i højt inficerede besætninger behandle de fravænnede grise ved indsætning i stalden.
Hold stalden ren
Kun en meget lille andel af æggene i staldens strøelse havde udviklet sig til det smittende larvestadie, men der var nok til, at grisene løbende blev eksponeret. En stikprøve på slagteriet viste således, at 87 pct. af slagtesvinene havde ormepletter på leverne.
Strøelse kan være med til at skabe et gunstigt miljø for æggene, men projektet kunne dog ikke bekræfte tidligere mistanker om, at dybstrøelse skulle være særligt problematisk.
Parasitæggene blev ikke kun fundet i strøelse og på gulvet, men også på vægge og inventar. I et tilfælde, så det ud til at placering af sprinklere tæt ved strøelsen måske fremmede æggenes overlevelse og udvikling.
Man bør derfor muge ud og højtryksrense stierne en-to gange om året. Derefter skal stierne tørre helt ud. Dette kan med fordel gøres med en gasbrænder, da varmen vil dræbe resterende æg. Desinfektionsmidler ser ikke ud til at virke, hvis ikke stierne er helt rene.
Gødningen skal være mindst 70 grader
Ca. 81 procent af æggene i strøelsen var døde – formentlig på grund af pletvis høj ammoniak udvikling, høje temperaturer eller udtørring. De resterende æg var levedygtige og kunne potentielt smitte, hvis de blev spredt på marken.
Fast gødning med strå skal derfor komposteres i en uge ved 50 grader. Resultaterne viste dog også, at hvis gødningen er så varm, at man brænder fingrene (7o grader), så er æggene døde.
Komposteringen var særligt effektiv, der hvor der var meget gødning i forhold til strå.
Ved en temperatur på 25 grader i gylle, dør æggene indenfor knap et år. Er temperaturen kun 5 grader, skal gyllen opbevares væsentlig længere.
Helena Mejer er lektor, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet. Tove Serup er landskonsulent ved Seges. Stig Milan Thamsborg er professor, Veterinær Parasitologi, Københavns Universitet.
