Københavnerne skal trampe i pedalerne

Københavnerne skal op på cyklerne, hvis de vil rundt i byen i 2025: Halvdelen af alle ture til og fra arbejde og uddannelse skal foretages på skærveknuserne, og mindst 70 pct. af alle ture skal foregå enten på cykel, på gåben eller med tog og bus.

Det skriver Ingeniøren i en omtale af Københavns udkast til ny klimaplan, som bladet har fået fingrene i.

Pedaltramperiet skal – sammen med brug af elbiler, biobrændsler og brint i tog, busser og en vis del af privatbilerne – være med til at sørge for, at transportsektoren i Københavns Kommune yder sit til, at kommunen og dens borgere kan blive CO2-neutrale i 2025.

Den endelige klimaplan for hovedstaden offentliggøres 22. maj og skal behandles i løbet af sommeren i de politiske udvalg.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: