Københavnerne skal sortere madrester til genanvendelse
AFFALD – Københavns Kommune indfører obligatorisk sortering af madrester. Borgerne skal sortere kartoffelskræller, kaffegrums og madrester, som fremover skal genanvendes. DN: Miljøet vinder når madaffald sorteres fra.
Kartoffelskræller, kaffegrums og andet organisk affald kan komposteres og blive omsat til værdifuld gødning. I et biogasanlæg kan man udvinde klimavenlig gas til busser og lastbiler. Foto: Colourbox
Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget besluttede mandag, at alle københavnere fremover skal sortere og genanvende kartoffelskræller, kaffegrums og andre madrester.
Københavnerne har de senere år taget godt imod muligheden for at genanvende plastik, metal og elektronik på lige fod med glas, papir og pap. Nu har et flertal i Teknik- og Miljøudvalget besluttet at gå skridtet videre.
Det indsamlede affald skal behandles på et biogasanlæg, mens restproduktet vil blive spredt ud på marker for at sikre, at begrænsede ressourcer som eksempelvis fosfor kommer tilbage i naturens kredsløb.
- Hvis vi skal sikre fremtidige generationer mad på bordet, er det helt afgørende, at vi begynder at sortere og genanvende kartoffelskræller, kaffegrums og øvrige madrester, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).
Beslutningen betyder, at alle københavnere som udgangspunkt får en container til bioaffald, uanset om de bor i villa eller etageejendom. Dog vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at mangel på plads til flere containere i meget små baggårde vil betyde, at 10 procent af københavnerne bliver undtaget for ordningen.
Sortering af bioaffald skal gøres nemt og overskueligt
78 procent af københavnerne har i en tidligere undersøgelsen svaret, at de vil sortere og genanvende det organiske affald, hvis de får muligheden for det. Erfaringer fra andre byer herhjemme og i udlandet tyder dog på, at det reelt er meget færre, der frasorterer det organiske affald, selvom de får muligheden for det, siger Morten Kabell, som nu vil sikre, at så mange københavnere som muligt gør ord til handling.
- Københavnerne er meget gode til at tage ansvar for miljøet og klimaet. Det ser vi med de mange, der tager cyklen til og fra arbejde uanset vejr og vind. Derfor tror jeg også på, at vi kan få mange københavnere til at sortere mere af deres affald, hvis vi gør det nemt og overskueligt, siger teknik- og miljøborgmesteren.
Alle københavnere vil derfor få udleveret en spand og særlige poser til organisk affald, og samtidig vil kommunen styrke kommunikationen om genanvendelse. København har i dag en frivillig ordning med udsortering af bioaffald, der gælder for villakvartererne. Knap en tredjedel har tilmeldt sig ordningen.
Kommunen havde, baseret på tal fra Vestforbrændingen, sat som mål, at hver husstand skulle udsortere tre kilo per uge. De første spæde tal viser, at det mål bliver nået, og at de udsorterede fraktioner har et meget rent indhold af bioaffald.
Glæde hos DN
Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over, at landets største kommune nu også for alvor kommer ind i kampen for bedre genanvendelse.
- Vi er glade for beslutningen. Både fordi miljøet vinder på den, men også fordi det bliver billigere for borgerne, forbrændingen af affald bliver mere effektiv, og fordi vi kan begrænse importen af affald. Det er en rigtig god beslutning, siger miljøpolitisk medarbejder hos Danmarks Naturfredningsforening, Jens Peter Mortensen.
Han understreger, at den nye aftale mellem Enhedslisten, Radikale Venstre, Konservative, LA og Venstre, vil betyde en række fordele for affaldssektoren i København.
- Ved at sortere madaffaldet fra, gør man det muligt at genanvende det. Madaffaldet kan blive til biogas, og resterne derfra kan blive til gødning eller kompost, siger Jens Peter Mortensen.
Aftalen om særskilt indsamling af madaffald træder, hvis Borgerrepræsentationen endeligt godkender den, i kraft fra 2017.
Gigantspring i genanvendelse
Målsætningerne fra både kommune, regeringen og EU siger, at mere affald skal kunne genanvendes. Ved at sortere madaffaldet fra kommer Københavns Kommune til at genanvende 40 procent af den samlede mængde husholdningsaffald. Det betyder også, at kommunen kommer tæt på regeringens mål om at genanvende 50 procent af husholdningsaffaldet i 2022.
- Madaffald er svært at brænde, da det består af cirka 80 procent vand. Der skal tilsættes andet affald for at få vandet i madaffald til at fordampe, før maden kan brændes. Fjerner man madaffaldet fra det øvrige affald, skal anlægget bruge mindre andet affald for at få den samme energi ud af affaldsforbrændingsanlægget, siger han.
Forgasses madaffald, så kan biogassen gå ind og fungere som brændsel i forbrændingsanlæggene. Jens Peter Mortensen peger på, at forbrændingsanlæggene ikke behøver importere så meget affald, når de bruger biogassen som brændsel.
