Kobber og zink fra svinegylle ødelægger jorden
TUNGMETALLER – Hvis landbruget blev reguleret som al anden industri, ville anvendelsen af zink og kobber i dette omfang slet ikke være tilladt, siger en af forskerne bag ny rapport. Den viser, at landbrugsjorden mange steder er voldsomt forurenet med tungmetaller fra svinegylle.
Svineproducenterne blander tungmetaller i foderet for at undgå problemer med især smågrise, der let får diarré. Men tungmetallerne ophobes i jorden via svinegyllen, der spredes på markerne. Foto: Colourbox
Danske svineproducenter anvender kobber og zink som antibiotika til svin. Samtidig blandes stofferne i foderet til svin og anvendes som vækstfremmere i så store mængder, at koncentrationen af de problematiske tungmetaller flere steder i landet har nået et faretruende niveau.
Det viser en ny undersøgelse fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, som har målt alarmerende høje koncentrationer i jorden på landbrugsjord, hvor der bliver spredt svinegylle.
Ville ikke være tilladt i industrien
- Fortsat ophobning af de to tungmetaller i jorden kan på længere sigt skade mikroorganismer både i jorden og i vandmiljøet, advarer én af forskerne bag rapporten, Jesper Bak, seniorforsker ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
- Hvis landbruget blev reguleret som al anden industri, vil anvendelse af zink og kobber i dette omfang slet ikke være tilladt, understreger han overfor OrganicToday.dk.
Undersøgelsen er en opfølgning på tidligere undersøgelser af danske jordes indhold af kobber og zink og betydningen af tilførsler af kobber og zink med svinegylle. Jesper Bak var også med til at lave den forrige undersøgelse.
Areal svarende til to tredjedele af Fyn forurenet med tungmetaller
Tungmetallerne kommer ud som en del af svinenes afføring og bliver herefter spredt på markerne som gødning. Men tungmetaller ophobes i jorden, og de landbrugsjorde, der er forurenet med zink omfatter nu over 200.000 hektar – eller et areal, der svarer til til to tredjedele af Fyn.
På arealer, hvor der køres gylle ud fra smågrise, er den kritiske værdi for zink overskredet på 25 procent af arealerne. For arealer hvor der køres gylle ud fra slagtesvin er tallet 11 procent.
Siden 1998 er forureningen blevet markant værre, fremgår det af rapporten, der har målt niveauet på både planteavlsbedrifter og svinegårde. I løbet af blot 17 år er koncentrationen af kobber og zink i dyrkningsjorden steget med henholdsvis 19 og 24 procent, viser tallene.
Voldsom stigning
Forbruget af zink i svineindustrien er steget betragteligt. I 2005 var forbruget 128 ton. I 2014 var det steget til godt 412 tons.
Danmarks Naturfredningsforening er dybt bekymret over udviklingen og mener, at politikerne må finde en løsning på forureningsproblemerne.
- Denne rapport er et vink med en vognstang til Christiansborg om, at der er store problemer med en forurening, som kan få store konsekvenser for både mennesker og dyr, hvis ikke der bliver fundet en løsning, siger præsident Ella Maria Bisschop-Larsen, som kræver at miljø- og fødevareminister Eva Kjer griber ind.
Hun peger også på, at zink ikke blot er problematisk for natur og mennesker i for store mængder, men samtidig kan zink øge forekomsten af antibiotika-resistente (MRSA) bakterier.
Også problem med kobber
Rapporten viser samtidig, at der er store problemer med forurening fra kobber, som også bruges i svineproduktionen.
Rapporten viser, at brugen af kobber i svineproduktionen de sidste 20 år har medført en stigning i jordkoncentrationerne på 15 til 20 procent. De seneste opgørelser viser, at det årlige forbrug af kobber i svineindustrien er omkring 2.000 tons.
Et øget kobberindhold i jorden betyder et øget kobberindhold i kornet, viser svenske undersøgelser. Det kan på sigt resultere i, at marker forurenet med tungmetaller ikke kan bruges til at dyrke menneskeføde.
- Allerede i 1996 fastslog forskere på Århus Universitet, at man skal være påpasselig med at anvende kobber på landbrugsjorden, på grund af faren for ophobning i jorden på længere sigt, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
- I 2003 indførte EU regler for anvendelsen af kobber i foderet til slagtesvin, der resulterede i, at mængden blev reduceret med omkring 80 procent. Så det er altså ikke ny viden, at forurening med tungmetaller er farligt. Det nye er, at problemet er langt større end hidtil antaget. Derfor må der simpelthen handles nu, opfordrer Ella Maria Bisschop-Larsen.
Samme regler som slam
Det er i dag forbudt at sprede slam fra spildevand, hvis det indeholder for meget zink og kobber, men der er ingen grænser for husdyrgødning.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at der bør sættes lignende grænser for, hvor meget tungmetal husdyrgødning må indeholde, hvis det skal bringes ud på markerne.
Desuden bør der være skærpede regler, hvis gyllen skal spredes på marker, der i forvejen er belastet af tungmetaller.
- Derfor er der behov for, at der bliver lavet nye regler, så vi kan få sat en stopper for forureningen med tungmetaller fra gylle. Vi kan ikke tillade os at tænke kortsigtet økonomisk. Det gælder hensynet til naturen. Men det gælder også hensynet til vores landbrugserhverv, hvor jorden jo i sidste ende kan blive ubrugelig som følge af tungmetalforurening, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Resistente bakterier
I industrialiseret svineproduktion fjernes smågrisene fra soen efter blot 29 dage. Det resulterer ofte i at smågrisene får diarré, som bekæmpes ved at tilsætte foderet antibiotika og tungmetaller som kobber og zink.
Tilsætningen af specielt antibiotika og zink i foderet kan resultere i, at der udvikles resistente bakterier som MRSA, der kan smitte mennesker. For at bremse smitten af MRSA er der lavet en handlingsplan for at begrænse brugen af antibiotika i svineindustrien.
Danmarks Naturfredningsforening frygter, at forbruget af zink og kobber vil stige, i takt med at brugen af antibiotika begrænses.
- Anvendelsen af kobber og zink i svineindustrien stiller landbruget over for alvorlige problemer med resistente bakterier og jord, der er forurenet med tungmetaller. Det er alvorlige problemer, som ingen ansvarlig politiker kan sidde overhørig, siger Ella Maria Bischop-Larsen.
Også vandløb er forurenede
Ifølge rapporten findes zink allerede i dag i dansk vandløb i koncentrationer, der overskrider myndighedernes kvalitetsmål i to tredjedele af vandløbene.
Undersøgelsen peger på, at den nuværende anvendelse af kobber og zink i svineproduktionen vil kunne føre til udvaskninger af kobber og zink i mængder, der kan være problematiske i vandmiljøet.
- Men dette bør dog undersøges nærmere, før vi kan drage en endelig konklusion, understreger seniorforsker Jesper Bak, Aarhus Universitet.
Vil være sikker på, at det er et miljøproblem
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, er betænkelig ved at indføre begrænsninger, der kan skade erhvervet. Hun mener, der er brug for mere viden.
- Det er bekymrende, for det kan være til skade for jorden og vandmiljøet, siger hun.
- Men det kan også skade både erhvervet og dyrevelfærden, hvis vi begrænser brugen af zink i landbruget. Derfor vil jeg være sikker på, at der er et miljøproblem, og hvordan vi i givet fald håndterer problemet mest målrettet, siger ministeren.
- Vi har brug for at vide mere om både kilderne til zink og mulige løsninger. Jeg har derfor bedt Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Fødevarestyrelsen om flere undersøgelser, så vi får et ordentligt beslutningsgrundlag, siger Eva Kjer Hansen.
Læs også:
