Køb en liter mælk og se en video

WALES – Det lille innovative walisiske mejeri Calon Wen bliver formentlig Storbritanniens første mejeri, der får de såkaldte QR-koder på sine produkter.

Richard Tomlinson er formand for det waliske øko-mejeri Calon Wen. Foto: Gustav Bech

Ved hjælp af en smartphone kan forbrugerne scanne koderne og på den måde starte en lille video, som fortæller historien om det økologiske mejeri, og hvilke landmænd, der har leveret mælken, oplyser mejeriet.

Ejet af 25 landmandsfamilier
Calon Wen er et andelsselskab, ejet af 25 landmandsfamilier i Wales, og mejeriet leverer til en række af de store britiske supermarkedskæder som Tesco, Waitrose og Sainsbury´s.

Mejeriet har vundet en lang række priser og var også det første øko-mejeri, der fik Soil Associations godkendelse for etisk ansvarlig handel.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: