Kloge afgifter skal hjælpe den grønne omstilling
KLIMA – Danmark skal fra 2050 være uafhængig af fossile brændsler som olie, gas og kul, og afgifter er et afgørende redskab til at nå dette mål, mener Klimarådet. Men afgifterne skal udformes klogt, så de målrettet gør gavn for klimaet og samtidig forvrider samfundsøkonomien mindst muligt.
Klimarådet anbefaler, at regeringen dropper afgiften på elbiler. Foto: E.ON
De fleste er enige om, at afgifter er vigtige, hvis Danmark skal nå i mål med den grønne omstilling, men der er langt fra enighed om, hvordan afgifterne på klimaområdet rent faktisk skal udformes.
Klimarådet giver i en ny rapport Afgifter der forandrer – forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger sit bud på, hvordan afgiftssystemet kan indrettes klogere. Rapporten giver både et overordnet syn på, hvordan afgifterne på energiområdet kan udformes, og tager fat i konkrete problemstillinger, hvor Klimarådet vurderer, at afgifterne snarest muligt bør justeres. Det drejer sig for nuværende om elbiler og el til opvarmning.
- Afgifter er ét af de vigtigste redskaber i den klimapolitiske værktøjskasse. I dag står afgiftssystemet flere steder i vejen for den grønne omstilling, og derfor er det afgørende, at vi får justeret afgifterne der, hvor det er påkrævet. Aktuelt bør afgifter på elbiler og el til opvarmning ændres, siger Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet.
Registreringsafgiften hæmmer elbilernes udbredelse
Omstillingen af transporten er en stor udfordring for Danmark. Vi kan om ganske kort tid forvente at få et ambitiøst klimamål fra EU for den såkaldte ikke-kvotesektor, som transporten udgør en væsentlig del af. Klimarådet har beregnet, at det kan kræve op imod en million nuludslips-biler på de danske veje, hvis vi skal leve op til EU-målet.
Elbilen er den mest lovende grønne teknologi, men elbilernes indfasning i registreringsafgiften fra 1. januar 2016 risikerer at bremse udbredelsen af elbiler. Klimarådet anbefaler på den baggrund, at prisen på elbilens batteri friholdes for registreringsafgift.
I det nuværende afgiftssystem betales registreringsafgift af hele bilens værdi – også batteriet der udgør en stor del af den samlede pris for en elbil. Det er uhensigtsmæssigt, da batteriet ikke medfører øget forbrugsværdi for bilejeren, og da man på den måde gør det ekstra dyrt at vælge energieffektive teknologier, som i sig selv er dyrere i anskaffelse.
- Den høje danske registreringsafgift rammer elbilerne særligt hårdt, fordi de er dyrere i anskaffelse, men til gengæld billigere og mere klimavenlige i drift. Det er især udgiften til batteriet, der gør elbilen dyr. Batteriet er ikke luksus, og Klimarådet anbefaler derfor, at batteriet friholdes fra registreringsafgift, siger Peter Birch Sørensen.
Varmepumper udkonkurreres af afgiftsfritaget biomasse
Varmepumper er en samfundsøkonomisk billigere varmekilde end biomasse. Det gælder også, hvis varmepumper er drevet af 100 pct. grøn strøm. Men elafgiften gør varmepumper dyrere for forbrugerne end biomasse, der er afgiftsfritaget. Derfor omstiller mange varmeværker til biomasse, og mange husstande installerer et træpillefyr.
En afgiftsændring kan gøre den grønne omstilling af opvarmningen billigere for samfundet. Klimarådet anbefaler derfor, at afgiften på el til opvarmning sættes ned med ca. 30 øre/kWh. Hvis PSO-tariffen fjernes fra elregningen, som regeringen foreslår, skal nedsættelsen være tilsvarende mindre. Afgiftsnedsættelsen bør ske snarest for at undgå samfundsøkonomisk uhensigtsmæssige investeringer i biomasse de kommende år.
- Varmepumper kan gøre den grønne omstilling billigere, og derfor anbefaler Klimarådet, at afgiften på el til opvarmning sættes ned. Det vil tilskynde til at installere flere varmepumper, siger Peter Birch Sørensen.
Afgiftsændringer er nødvendige i takt med den grønne omstilling
De klimarelaterede afgifter sikrer i dag statskassen et betydeligt provenu. I 2015 gav energi- og miljøafgifter et provenu på 39 milliarder kroner. Dertil kommer bilafgifter, som også har betydning for den grønne omstilling, og som staten i 2015 tjente 29 milliarder kroner på.
Klimarådets rapport viser, at det årlige provenu fra energi- og miljøafgifter kun ville falde med 2,5 milliarder kroner i 2050, hvis den grønne omstilling kunne gennemføres med uændrede afgiftssatser.
Det kan dog være nødvendigt at ændre afgiftssatserne, så der tilskyndes til øget brug af elektricitet baseret på vedvarende energi, mens brug af fossile brændsler gøres dyrere. Og hvis formålet med energiafgifter er at beskatte fossile brændsler, bør afgiften på elektricitet nedtrappes i takt med, at elproduktionen bliver grønnere. Det kan betyde lavere indtægter fra energi- og miljøafgifter i fremtiden.
