Klodsede solceller hæmmer udbredelsen
Skatteregler favoriserer de klodsede solcelleanlæg. Men indbyggede solceller kan løse dilemmaet mellem klimahensyn og arkitektoniske hensyn, mener Det Økologiske Råd. Dansk Byggeri og rådet vil have en ligningsmæssig sidestilling af de forskellige anlæg.
Installatørerne har travlt med at sætte solceller op. Men æstetikken halter.
Salget af solcelleanlæg boomer i Danmark. Det er meget glædeligt. Men når mellem 20.000 og 30.000 hustage inden årets udgang har ændret udseende efter at have fået et solcelleanlæg på toppen, er det vigtigt, at det ikke sker på bekostning af bygningernes æstetiske og arkitektoniske kvaliteter, mener Det Økologiske Råd.
Solpaneler behøver heldigvis ikke ligne et fremmedlegeme på taget. Der er i den seneste tid kommet en række såkaldte bygningsintegrerede solenergiløsninger på markedet, hvor anlæggene er designet til arkitektonisk at matche husets udryk. Det viser en ny rapport fra Det Økologiske Råd og VE-Byg, som har til formål at udbrede det endnu begrænsede kendskab til integrationsløsningerne.
Æstetik og teknologi
Martin Bøndergaard, der er klima- og energimedarbejder i Det Økologiske Råd, synes, det er en skam, at solcellernes æstetik skal blokere for den den klimavenlige teknologi.
- Mange er kritiske overfor de tusindvis af solceller, som opsættes på tagene for tiden, fordi de synes de er grimme og skæmmer bebyggelser. Det er synd, når formålet er godt. Vi har i vores rapport dokumenteret, at der faktisk findes mange solcelleanlæg, som kan indgå som en integreret del af bygningens arkitektoniske og æstetiske udtryk, fortæller Martin Bøndergaard.
Udviklingen af nye designløsninger går stærkt. I dag kan man få solceller, solvarme eller varmepumper integreret i en lang række forskellige facade og tagelementer, så det nu er muligt at integrere energiproduktion i taget, hvad enten man skal have tegltag på parcelhuset, skifertag på etageejendommen eller tagpap på fabrikstaget.
- Integrationsløsningerne er som regel lidt dyrere, men da de anvendes i forbindelse med etablering af nyt tag sparer man samtidigt mange tusind kroner på de tagsten som solpanelerne erstatter. Og så må man ikke glemme, at det afgørende for om investeringen til slut forøger husets værdi er, at man selv og ikke mindst køber kan holde ud til at se på anlægget i 30 år, siger branchechef Torben Kaas fra interessegruppen VE-Byg under Dansk Byggeri.
Kommunalt dilemma kan overkommes
Det hastigt voksende salg af solcelleanlæg betyder, at mange kommuner føler sig sat i et dilemma. På den ene side er det kommunerens opgave som planmyndighed at beskytte de arkitektoniske og æstetiske kvaliteter af kommunens bebyggelser. På den anden side har de fleste kommuner stærke ønsker om at fremme borgernes engagement i klima- og energiomstillingen. Det kan betyde konflikter mellem de forskellige hensyn internt i de kommunale forvaltninger.
En række kommuner landet over er i fuld gang med at udarbejde arkitektoniske retningslinjer for opsætning af solcelleanlæg. Her kan de integrerede solcelleløsninger være med til at løse konflikten mellem de arkitektoniske og energimæssige hensyn. Det er man eksempelvis meget bevidst om i Københavns Kommune, hvor fremme af bygningsintegrerede solcelleløsninger spiller en central rolle i kommunens forretningsplan for solceller.
Og kommunerne har en vigtig rolle at spille, mener Martin Bøndergaard.
- Især i bykerner med tæt høj bebyggelse, hvor der ofte kan være behov for at tage arkitektoniske hensyn, kan kommunerne f.eks. ved brug af byfornyelsesmidler bidrage til udbredelse af kenskab og fortsat udvikling af nye bygningsintegrerede solcelleløsninger af høj arkitektonisk kvalitet, siger Martin Bøndergaard.
Diskriminerende skatteregler
Desværre favoriserer skattereglerne de traditionelle påmonterede og ofte mindre kønne solcelleanlæg. De kan således afskrives med 25 procent årligt, mens solceller, der diskret er bygget ind i taget, regnes som en del af bygningen og derfor kun afskrives med 4 procent om året.
- Det virker fuldstændig urimeligt, siger Torben Kaas, og peger videre på, at skattereformen yderligere har begunstiget de traditionelle påmonterede anlæg:
- Hvis man investerer 100.000 kroner i et påmonteret solcelleanlæg, kan man det første år trække 28.750 kroner fra i skat. Hvis man har investeret samme beløb i et tagintegreret anlæg kan man første år kun trække 4.600 kroner fra over skatten. Det er en forskel, der får mange solcellekøbere til at fravælge et integreret solcelleanlæg til fordel for et påmonteret.
Hæmmer udbredelsen
På den baggrund vil Dansk Byggeri og Det Økologiske Råd have gennemført en ligningsmæssig sidestilling af de forskellige anlæg.
Favoriseringen af de påmonterede solcelleanlæg hæmmer ikke bare udbredelsen af de smukkeste solcelleløsninger, men er i direkte strid med ambitionerne i den danske solcellestrategi, der fremhæver bygningsintegrerede solceller som et muligt vækst- og eksportområde for den danske solcelle- og byggebranche.
- Branchen er faktisk i fuld gang med at udvikle de danske designløsninger, som politikere, kommuner og arkitekter efterspørger. Så er det da ærgerligt at man skal løbe ind i en skatteteknisk barriere, som er fuldstændig meningsløs. Det bør ændres hurtigst muligt, så vi får en skattemæssig ligestilling for alle solcelleanlæg, slutter Torben Kaas.
