Klodens klima er ved at bryde sammen

KLIMA – Klimaet vil ændre vores måde at leve på. Jesper Theilgaard, der er DR’s meteorolog og klimaekspert, ser tegn på, at vores vejr, som vi kender det i dag, er ved at bryde sammen.

Vi er i ukendt terræn. Verdens førende meteorologer ser tegn på, at vores klima- og vejrsystemer er ved at bryde sammen. Foto: Colourbox

Den globale temperatur er aldrig målt højere, islagene på verdenshavene har aldrig været lavere, verdens vandstand stiger, og vandets temperatur bliver højere og højere.

Sådan lyder ifølge DR hovedkonklusionerne i Verdens Meteorologiske Organisation, WMO’s, årlige klimarapport, som tager temperaturen på klodens aktuelle klimasituation.

Jesper Theilgaard, der er DR’s klimaekspert og meteorolog, har læst rapporten, som først bliver offentliggjort på torsdag i New York foran FN’s medlemslande og verdens førende klimaforskere.

Vil vende op og ned på på vores livsform
Han hæfter sig især ved, at klimaforandringer på sigt kommer til at ændre den måde, vi lever vores liv på, skriver DR Nyheder.

- Overalt på kloden har vi vænnet os til at leve med et rimeligt stabilt klima. Det regner, når det skal regne, monsunsystemet i Asien er normalt stabilt, og herhjemme har vi årstiderne.

- Vi har lagt vores landbrug, fødevareproduktion og infrastruktur an på, at vi ved, hvordan vejret plejer at være. Når det så bryder sammen, og det er der tegn på lige nu, så står man og slår ud med armene og tænker, hvad gør vi så nu, siger Theilgaard til DR Nyheder.

Vi er i ukendt terræn
Lederen af forskningsholdet bag WMO-rapporten, der offentliggøres torsdag, David Carlson, siger i en pressemeddelelse fra selvsamme organisation, at «vi er i ukendt terræn.«

- Selv uden en stærk El Niño (globalt vejrfænomen) i 2017 ser vi andre bemærkelsesværdige forandringer overalt på kloden, som udfordrer vores forståelse af hele klimasystemet. Vi befinder os nu i ukendt terræn, advarer han.

Læs hele artiklen på DR:

DR’s klimaekspert: Klimaet vil ændre vores måde at leve på

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: