Den grønne omstilling bliver dyr, hvis man ikke retter afgifterne mod det, man gerne vil have mindre af. Energiafgiften bør derfor omlægges til en forhøjet CO2-afgift, som gælder alle dem, der udleder CO2, så man konsekvent følger princippet om, at det er forureneren, der skal betale.
Det mener Klimarådet, som i en ny analyse kommer med forslag til, hvordan politikerne bør indrette afgiftssystemet på energiområdet.
Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver om, hvordan omstillingen til et lavemissionssamfund kan ske på en omkostningseffektiv måde, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig fastholde velfærd og udvikling.
Nyt energiforlig
Folketinget skal i de kommende uger i gang med forhandlingerne om et nyt energiforlig, der skal sætte rammerne for energipolitikken, og dermed også klimapolitikken, de næste mange år.
Det er ifølge Klimarådet en god anledning til at forbedre hele systemet af afgifter og tilskud på energiområdet, så det understøtter en billig og effektiv grøn omstilling.
- CO2-udledninger beskattes i dag meget forskelligt på energiområdet. Fx betaler både grøn strøm og fossilbaseret strøm en høj elafgift. Vi bør fjerne de nuværende energiafgifter og kun beskatte udledninger af CO2, der er årsag til de globale klimaforandringer, siger Klimarådets formand Peter Birch Sørensen.
- Klimarådet anbefaler derfor, at man indfører et nyt afgift- og tilskudssystem på energiområdet, der erstatter energiafgifterne med en forhøjet CO2-afgift, som skal gælde både husholdninger og erhverv, siger han.
Klimarådet anbefaler, at man laver en større reform
Danmark har i dag et indviklet afgiftssystem. Vi har meget høje afgifter på energi i brændsler og på elektricitet. Til gengæld er CO2-afgiften relativ lav, og prisen på CO2-kvoter er endnu lavere end CO2-afgiften.
Nogle typer brændsler er fritaget energiafgift, og nogle forbrugere betaler næsten ingen afgifter for hverken energi eller CO2. Det gør, at CO2 reelt beskattes med meget forskellige satser forskellige steder i økonomien, og forbrugere og virksomheder vælger derfor ikke altid de metoder til reduktion af udledningerne, der tjener samfundet bedst.
Fremfor at lave lappeløsninger og justere lidt på de eksisterende afgifter foreslår Klimarådet, at man indretter et nyt afgiftssystem ud fra et enkelt princip om, at man skal betale for den CO2, man udleder. Klimarådets forslag til en reform indeholder følgende elementer:
Ved at gennemføre Klimarådets reform af afgift- og tilskudssystemet på energiområdet sikrer man, at der er en ensartet CO2-pris i hele energisektoren. På den måde tilskynder man til at reducere udledningerne dér, hvor det er billigst, anfører Klimarådet.
Det globale klima vinder ikke noget ved at skubbe industriproduktion fra Danmark til lande med lavere CO2-afgifter. Det giver blot »CO2-lækage« ved at flytte CO2-udledninger fra Danmark til udlandet. Derfor kan man give såkaldt lækage-udsatte virksomheder et fradrag i CO2-afgiften, som afspejler, hvor konkurrenceudsat den specifikke industri er, fremgår det af analysen fra Klimarådet.
CO2-afgiften bør drive grøn omstilling
Et afgift- og tilskudssystem på energiområdet bør tilskynde til at løse de problemer, som anvendelse af energi skaber. Det er især CO2-udledninger, men det kan også være luftforurening eller trængsel på vejene.
I dag bruges energiafgifterne dog også som en kilde til indtægter for staten, og dette provenu bliver påvirket af Klimarådets forslag til en reform af afgiftssystemet.
På kort sigt vil staten få nogenlunde samme provenu som i dag, men når folk begynder at ændre adfærd på grund af CO2-afgiften, vil provenuet falde, hvilket netop er pointen med afgiftssystemet, der skal sikre, at virksomheder og husholdninger skifter til grøn energi.
Hvis man vil opretholde de statsindtægter, man i dag får fra energiafgifter, kan man med fordel hente dem via bredt baserede skatter som fx indkomstskat og moms frem for at beskatte grøn energi, understreger Klimarådet i analysen.
Klimarådets analyse Fremtidens gønne afgifter på energiområdet findes på www.klimaraadet.dk