KOMMENTAR
Af Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening
Regeringen har i dag lanceret sin længe ventede klimaplan. Det er en plan, der indeholder fine, gode og rigtige initiativer til at nedbringe transportens kolossale klimabelastning. Fx forbud mod salg af benzin og dieselbiler i 2030, eldrevne busser og udbygning af infrastrukturen til elbiler.
Til gengæld går landbruget fuldstændig fri. Udspillet er blottet for konkrete krav og håndfaste initiativer, der skal nedbringe landbrugets klimabelastning. Det sker på trods af, at vi udmærket ved, hvad der virker, nemlig at tage arealer ud af produktion og omlægge dem til natur. Ikke hvilke som helst arealer, men lavbundsarealerne, der udover at være meget klimabelastende at dyrke også er ret dårlig landbrugsjord.
Landbruget står for ca en femtedel af Danmarks klimabelastning. At undtage landbruget for krav i en klimaplan, der rækker frem mod 2030, er simpelthen uhørt.
De initiativer der fylder mest i klimaplanen, er destruktion af CO2 kvoter og kulstofbinding i jord. Men at fjerne kvoter fra et kvotemarked der overhovedet ikke virker, og at medregne kulstofbinding i jord uden en plan for, hvordan det skal ske, giver desværre ikke rigtig mening for klimaet.
Vi har kun få år
I går fik vi den nyeste rapport fra FNs klimapanel. Den viser, at vi har ganske få år til at tage de helt afgørende skridt for at bremse klimaforandringerne i tide, for i 2030 skal hele verdens CO2 udledning være halveret. Vi kan stadig nå det, men det haster voldsomt.
Denne hidtil alvorligste melding fra klimapanelet understreger, at ambitionsniveauet skal mangedobles ift det udspil der er lagt frem fra regeringen. Udløbsdatoen for fossilbiler må fremrykkes og landbruget skal mødes af konkrete årlige reduktionskrav og en omstillingsplan, der sikrer, at også fremtidens fødevareproduktion, kan foregå indenfor klimaets grænser.