Klimamødet i Lima blev en tynd kop te
KLIMA – Danske miljø- og ulandsorganisationer kalder resultatet på klimamødet COP20 i Peru for ‘en tynd kop te’.
Fra en demonstration under klimatopmødet i Lima. CC BY flickr
- Det var forventet, at klimamødet skulle give vigtige fremskridt i forhandlingerne frem mod den nye globale klimaaftale, der efter planen skal vedtages i Paris næste år og gælde fra 2020. Samtidigt var håbet, at klimamødet ville lede til en forstærket klimaindsats i perioden frem til 2020. Men på begge områder er resultatet fra mødet utilstrækkeligt. Mødet sluttede søndag morgen dansk tid efter hårde forhandlinger de sidste døgn, skriver danske NGO´er i en fælles pressemeddelelse.
- Over de sidste måneder har videnskaben vist, at det haster mere end nogensinde med en styrket indsats for at standse de globale klimaændringer. Samtidigt efterspørger befolkningerne overalt i verden handling fra deres politiske ledere. Alligevel har landene ved klimaforhandlingsmødet i Peru ikke skabt de nødvendige fremskridt frem mod en ny global klimaaftale og en forstærket klimaindsats, siger Troels Dam Christensen, koordinator for NGO-netværket 92-gruppen.
- Det er klart utilstrækkeligt og risikerer at underminere ambitionsniveauet i den nye globale klimaaftale, der skal forhandles på plads i Paris næste år, mener han.
Ifølge Troels Dam Christensen er en af grundene til, at det ikke lykkedes at nå et bedre resultat på klimamødet i Peru, at de rige lande ikke ville sætte konkrete mål for deres støtte til ulandene.
Penge til klimafond
Inden mødet havde flere lande inklusive Danmark lovet penge til Den Grønne Klimafond, som skal støtte klimatiltag i udviklingslandene. Men ulandene mener, at det kun er opfyldelse af eksisterende forpligtelser og forventer, at de rige lande også må sætte konkrete mål for, hvor meget støtte, der skal ydes de kommende år. Det ville de rige lande, herunder EU, ikke.
- Udviklingslandene har en berettiget forventning om, at de rige lande vil sætte konkrete mål for deres støtte til de fattigste og mest sårbare lande, så de kan tilpasse sig og modvirke de klimaændringer, der truer dem, siger Mattias Søderberg fra Folkekirkens Nødhjælp.
- Desværre ville de rige lande og herunder EU ikke opstille konkrete mål for støtten til ulandene de kommende år og det betød, at ulandene tilsvarende ikke ville forpligte sig til tilstrækkelig handling, og dermed et faldende ambitionsniveau, forklarer han.
Han peger ligeledes på, at mange af de rige lande heller ikke ville komme de fattige lande i møde, når det drejer sig om at prioritere spørgsmålet om, hvad der vil ske, når det ikke længere er muligt at tilpasse sig klimaforandringerne, en udfordring mange ulande står med allerede i dag.
