Klimamærke bør vejlede om plantebaseret mad
KLIMA – Regeringens klimaplan har udløst en flodbølge af kritik. Blandt andet fordi landbruget og den klimabelastende danske kødindustri stort slipper for indgreb. Regeringen har dog planer om at indfører et klimamærke. Hvis det sker, må mærket ikke bidrage til yderligere mærkeforvirring, men bør i stedet gøre det lettere for forbrugerne at vælge plantebaseret, mener Dyrenes Beskyttelse.
Et klimamærke skal få flere til at vælge plantebaseret kost, mener Dyrenes Beskyttelse. Foto: Colourbox
Regeringens nye klimaplan, som blev præsenteret i formiddag, har udløst en flodbølge af kritik for ikke at tage fat om de virkelige problemer. Det gælder blandt andet landbruget og hele fødevareindustrien, som kan fortsætte uden større indgreb i produktionsform og udledning af drivhusgasser.
Regeringen ønsker dog et klimamærke, som skal oplyser forbrugerne om, hvilke fødevarer, der belaster klimaet mest. Så skal det være op til den enkelte, om man vil spise bacon, lammesteg og oksebøffer, som er blandt de helt tunge poster på klimaregnskabet, eller om man vil spise grønsager, frugt, bønner, der har et meget beskedent klimaaftryk.
- Kød og mælk er de helt store klimasyndere sammenlignet med plantebaserede fødevarer. Den danske kødproduktion er massiv, og optager langt størstedelen af afgrøderne herhjemme, samtidig med at den lægger beslag på store områder i udlandet, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Det gælder for eksempel i Sydamerika, hvor sojabønne-produktionen er med til at rydde regnskov for at producere foder til danske grise.
- Dansk landbrug kunne brødføde mange flere mennesker, hvis man på en større del af landbrugsarealet dyrkede menneskeføde i stedet for foder til dyr, pointerer hun.
Klimamærke må ikke give mere forvirring
Dyrenes Beskyttelse peger på, at forbrugerne i dag skal tage mange hensyn, når de står i butikken og skal vælge. Derfor er det vigtigt, at et klimamærke ikke må bidrage til mærkeforvirring. Det bør i stedet fokusere på at få flere til at vælge en mere plantebaseret kost.
- Det er vigtigt, hvis klimamærket bliver en realitet, at der fokuseres på de store hovedgrupper, da det er her, at den helt store gevinst kan hentes. Der kan være forskel imellem de enkelte fødevarer, men man kommer ikke udenom, at kød er den helt store klimasynder sammenlignet med frugt og grønt, siger Britta Riis.
Hvis det bliver for differentieret, så ender det med at skabe mere forvirring end vejledning, frygter hun.
- Forbrugerne skal i forvejen også tage andre hensyn som fx til dyrevelfærd, ernæring og miljø, så der er stor risiko for, at det ender som en rodebutik, siger hun.
Klimamærke bør følges op med indgreb
Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at politikerne ikke lader klimamærket stå alene, men også griber ind med incitamenter til at begrænse og omlægge kødproduktionen.
- Det er utopisk, hvis man tror på, at klimaproblemerne kan løses med et mærke på fødevarerne. Langt størstedelen af den danske kødproduktion eksporteres til andre lande, hvor der ikke er klimamærker på varerne i køledisken. Desuden skal fødevarer og dyr ikke fragtes verden rundt, men skal produceres lokalt, siger Britta Riis.
