Kun Europa vil betale for et bedre klima
Danske miljø- og udviklingsorganisationer i 92-gruppen kalder resultatet af FN’s klimakonferene for ‘dybt skuffende’.
Fra en af de mange happenings og demonstrationer i løbet af den to uger lange klima-konference i Qatars hovedstad Doha. (Foto: CC The Verb/Laura Owsianka via Flickr)
Det var småt med bindende løfter og penge til at finansiere en ny forstærket indsats mod den globale opvarmning, da klimaforhandlingerne efter næsten et døgns forsinkelse lørdag eftermiddag gik ind i sin afsluttende fase i den stenrige oliestat Qatar.
De fattige lande vil have hjælp til at bekæmpe oversvømmelser, tørke og andre klimaforandringer, men blandt de rige lande er der modvilje til at bidrage til kampen mod den globale opvarmning.
Dybt skuffende
Internationale NGO-organisationer som Friends of the Earth beskylder USA for at blokere for fremskridt. Også de danske udviklings- og miljøorganisationer i 92-gruppen kalder resultatet af forhandlingerne for ‘skuffende’.
- Det er dybt skuffende, at på trods af det entydige budskab fra videnskaben om, at en langt stærkere global klimaindsats er nødvendig her og nu, førte klimatopmødet ikke til noget øget ambitionsniveau, siger Troels Dam Christensen, fra 92-gruppen af danske miljø- og udviklingsorganisationer.
- Hverken i forhold til reduktionen af drivhusgasser eller øget finansiering til indsatsen er der kommet konkrete fremskridt. Det er helt utilstrækkeligt, understreger han.
USA, Japan og andre rige lande står uden for
På konferencen i Doha lykkedes det dog at blive enige om en ny periode af Kyoto-protokollen, men det er kun få lande, der vil være med til at betale.
Rige lande som Japan, Canada, Rusland og New Zealand står sammen med USA uden for. Også EU meldte i Doha kun meget svage mål ind, siger Søren Dyck-Madsen, der er energi- og klimaekspert i Det Økologiske Råd.
- Det er dybt problematisk, at så få rige lande er med, og at de som er med, som EU og Australien, har meldt alt for lave mål ind. For eksempel har EU meldt det reduktionsmål for 2020 ind, som fælleskabet allerede har nået her i 2012. Hvad skal EU så laver de næste otte år?, lyder spørgsmålet fra Søren Dyck-Madsen.
