Klimaafgifter må ikke skabe større ulighed
KLIMA – Vi kan godt acceptere stærke indgreb til gavn for klima og miljø, hvis de er velbegrundede. En kommende regering skal ikke være bange for at gribe hårdt ind, men det skal ske uden at skabe større ulighed. Omsorgen for de mest trængte mennesker i vores samfund og omsorgen for vores miljø og klima bør kunne følges ad.
Afsmeltningen foregår langt hurtigere end for blot få år siden, og det vil få store konsekvenser i de kommende årtier. Foto: Colourbox
Af Knud Anker Iversen, miljøkonsulent
Præsident Macron i Frankrig høster for tiden værdifulde erfaringer, som vi i Danmark skal gøre brug af.
Man skal ikke sætte blus på indsats for miljøet og bæredygtigheden uden også at have blik for den stigende ulighed i samfundet og for de forskellige vilkår, vi har forskellige steder i landet.
Skønt Danmark er et lille land, så er der også i Danmark ganske store regionale forskelle. Det ser vi fx også, når der ved valgene stemmes markant forskelligt i de store byer og så i de mindre byer og i landdistrikterne.
Miljø og klima skal være afgørende i valgkampen
Vi skal aktivt gøre en indsats for klimaet og bæredygtigheden, og vi skal agere langt mere viljefast og resolut, end vi hidtil har gjort. Politikerne skal ikke være bange for at gribe hårdt ind. Den seneste meningsmåling, viser at netop miljø og klima står øverst over de emner, som befolkningen mener skal være afgørende i valgkampen.
Men det skal gøres med nænsomhed og omtanke – og ikke mindst skal det være retfærdigt. Vi kan godt acceptere stærke indgreb, hvis vi oplever, at det er velbegrundet og veldokumenteret. En kommende regering bør bedømmes på, hvor god den er til at række hen over disse forskelle og inkludere i stedet for at være låst fast i en osteklokke på Slotsholmen.
Social retfærdig roadpricing
Vi skal fx have gjort noget ved vores store brug af fossil energi i transportsektoren, men vi skal ikke – som de gjorde i Frankrig – ramme de mennesker i landsbyerne, der ikke har andre transportmuligheder.
Vi skal kæmpe for en retfærdig roadpricing. Det skal ikke blive dyrere for familier på Lolland og i Vestjylland at bruge den nødvendige individuelle transport, men i storbyerne, hvor der er et veludbygget kollektiv alternativ, skal man betale for hver en kilometer, man bruger det hårdt pressede vejnet. Det vil have den ikke ubetydelige sideeffekt, at trængslen mod byerne dæmpes.
Et folketings og en regerings evne til at kunne rumme det hele land, gælder i højeste grad også i forhold til den stigende ulighed, der breder sig i vores samfund.
Første flytur uden klimaafgift
Når vi skal være miljømæssigt bæredygtige, er det vigtigt, at vi ikke ekskluderer de med den lille pengepung, som har fået sparet op til en uge på Mallorca. De skal have muligheden for at få oplevelsen af at komme ud og flyve.
Derfor skal der ikke klimaafgift på den første flytur. Klimaafgifter skal først sættes ind, når vi kommer til årets anden, tredje, fjerde tur. De, der har råd til at rejse flere gange om året, har også råd til at betale for den voldsomme klimabelastning, som en flytur er.
Afgift på kød og billigere frugt og grønt
Kød og ikke mindst oksekød er stærkt klimabelastende. Blandt andet fordi det resulterer i, at regnskoven fældes i Argentina, for at danske køer kan få den soja, der skal importeres. Vi er nødt til at lægge afgift på kød i forhold til, hvor meget det belaster klimaet.
Det skal dog ikke betyde, at økonomisk dårligt stillede skal kæmpe med at få husholdningsøkonomien til at hænge sammen. Derfor bør de midler, som staten tjener på kødafgiften, 100 procent videreføres til at sikre, at afgiften på grøntsager og frugt kan sænkes tilsvarende.
Hensynet til bæredygtigheden skal ikke gå ud over de fattigste i vores samfund, men hensynet til de fattigste skal ikke afholde os fra at lave dramatiske indgreb for at styrke bæredygtigheden.
Omsorgen for de mest trængte mennesker i vores samfund og omsorgen for vores miljø og klima bør kunne følges ad.
