Landets biskopper har efter en vis tøven givet grønt lys til, at vielser ikke nødvendigvis skal foregå foran alteret, men også i fremtiden kan ske med præstens velsignelse under lysegerønne bøgegrene med fuglene kvidrende foroven.
- Jeg fik rigtig mange henvendelser fra både præster og danskere, der gerne ville have den mulighed. Efter lidt snak frem og tilbage har biskopperne så sagt ja, og det er jeg rigtig glad for, siger ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) til Ritzau.
Foreløbig sker vielser i det fri som led i en to-årig forsøgsperiode, før det besluttes, om ordningen skal gøres permanent.