Kinas luftforurening koster fire-fem år af livet

LUFTFORURENING – Luftforureningen i  Beijing og den nordlige del af Kina er nu så voldsom, at den får kineserne til at dø for tidligt. Fire et halvt år, konkluderer international undersøgelse.

Luftforureningen i Beijing og Kinas øvrige millionbyer er sundhedsskadelig. (Foto: Colourbox)

Indbyggerne i den nordlige del af Kina må kalkulere med at dø fire et halvt år tidligere end normalt som følge af den ekstremt voldsomme luftforurening, som hærger i Beijing og andre områder, hvor bilos, kulfyrede kraftværker og industri forpester luften.

Den forurenede luft resulterer i flere slagtilfælde, hjertesygdomme og flere kræftsygdomme,viser resultaterne af en ny international underøgelse, som også kinesiske forskere har deltaget i.

Undersøgelsen når frem til, at den alvorlige luftforurening siden 1990′erne har kostet 500 millioner kinesere, som bor i den nordlige del af landet, mere end 2,5 milliarder leveår tilsammen.

Undersøgelsen er opsigtsvækkende, fordi det er den første, der med udgangspunkt i kinesiske data sætter tal på de enorme omkostninger for  sundhed, liv og helbred, den hastige økonomiske og industrielle udvikling i Kina har.

Nogle af verdens mest forurenede storbyer findes i den nordlige del af Kina. Efter tiltagende pres begyndte myndighederne efter årsskiftet for første gang at offentliggøre målinger af luftforureningen i Beijing.

 

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: