Kinas statsråd har fremlagt et opsigtsvækkende forslag til en ny lov, der skal begrænse forskning, produktion og salg af gensplejset ris.
- Dette er faktisk et af verdens første initiativer, som vil regulere lovgivningen af gensplejsede afgrøder på statsniveau, siger Fang Lifeng, som er landbrugsmedarbejder ved Greenpeace East Asia til China Digital Times.
Forslaget betyder, at ingen person eller organisation uden tilladelse må dyrke gensplejset ris.
- I øjeblikket er der alt for mange smuthuller og en svag kontrol af genplejsede fødevarer og teknologi i Kina. Denne lov skal præcisere, hvad de relevante love og regler kan anvendes til. Vi opfordrer lovgiverne til at fremskynde lovningen om gensplejsede organisamer, siger Gang Lifeng.
Maos datter advarer mod gensplejset ris
De seneste år er kineserne i stigende grad blevet opmærksom på de negative sider ved genteknologiens anvendelse i fødevareindustrien, og flere af Kinas toneangivende aviser og tidsskrifter har problematiseret teknologien.
Blandt andet har et af de førende tidsskrifter citeret en højtstående embedsmand i Landbrugsministeriet for at sige, at Kina vil suspendere anvendelsen af gensplejset ris på kommerciel basis de næste 10-15 år.
Rygterne vil vide, at ophavsmanden til Kinas højtydende hybridris, Yuan Longping og Mao Zedongs datter er blandt nogle af de mange kendte personer, som advarer mod anvendelsen af gensplejset ris i Kina.