Planteværn er kemisk krig mod mod bier og insekter
LANDBRUG – Landbruget bejdser udsæd med neonicotinoid – en systemisk gift, som optages af rapsen og efterfølgende forgifter jordlopper og andre insekter, når de suger på planterne.
De flotte gule rapsmarker sprøjtes med kemiske sprøjtegifte, og måske skal frøene bejdses med neonicotinoid, som optages i rapsen og forgifter insekter og bier? Foto: CC BY flickr gepixelt
KOMMENTAR
Af Søren Wium-Andersen, biolog og cand.scient.
Det var en meget positiv artikel, som Camilla Bjørkman Aagaard havde i Frederiksborg Amts Avis den 2. august 2017 om faunastriber og disses store gavn for landbruget. Man blev rigtig glad for at læse, at Inge Christoffersen Holding i et samarbejde med landbruget og en række grønne organisationer gør en indsats for at bevare biodiversiteten i agerlandet.
Inge Christoffersen beklager den negative mediedebat om landbruget, og siger »For mig handler det også om at gavne landbruget ved at vise, at vi ikke er så slemme«. Fair nok.
Et par dage før jeg så dette positive indlæg, så jeg en brochure fra Nordsjællands Andels Grovvareforening, NAG, med titlen »Vintersæd 2017« med NAGs rådgivning om det såkaldte nødvendige planteværn for efteråret 2017.
Bejdsemiddel forgifter insekter
Om vinterraps står der: »Da man forventer kraftige angreb af jordlopper i efteråret 2017«, forventer NAG at få dispensation til at få bejdset rapsen mod jordlopper.
Bejdsemidlet er et neonicotinoid, en systemisk gift, som optages af rapsen og efterfølgende forgifter jordlopper og andre insekter, når de suger på planterne. I følge en artikel i tidsskriftet Science forgifter midlet også bier i rapsens blomstringsperioden næste forår.
Kommer der efterfølgende alligevel mange jordlopper, skal disse bekæmpes yderligere ifølge NAGs rådgivning. Det foreslås også, at der bør sprøjtes med et af mindst ni forskellige midler (Command CS, Kalif, Belkar, Agil 100 EC, Focus, Ultra, Dash, Kerb eller Karate 2,5 WG) for at undgå skadevoldere i form af forskellige ukrudtsarter, spildkorn eller insekter. Er der fugtigt i marken, skal der også sprøjtes med svampemidler.
Endeligt skal der måske vækstreguleres med Caryx, samt sprøjtes mod agersnegle med Sluxx HP, dersom de dukker op. Ikke uforståeligt, at det naturlige dyreliv har det dårligt i rapsen.
Korn og raps skal planteværnes
Men det er ikke kun rapsen, som skal planteværnes. Det skal kornet også. Ikke mindre end ni midler (DFF, Legacy 500 SC, Boxer, Roxy, Maya, Lexus 50 WG, Othello, Topik og Renol) er til rådighed for at udrydde ukrudt i kornet. Ofte med et behov for ikke mindre end to sprøjtninger alene i dette efterår. Nogle af sprøjtemidlerne er så persistente, at de kan være med til at forhindre en senere fremspiring af den nysåede raps efter næste kornhøst, dersom der ikke pløjes.
Ganske tankevækkende at læse NAGs planteværnsråd, når man læser om den postulerede effekt af faunastriberne. Kan et tre til ni meter bredt bælte kompensere for landbrugets afhængighed af giftsprøjten?
For på trods af navnet »planteværn« er alle de midler, der er anbefalet af NAG ganske giftige for alt andet end de planter, som landbruget ønsker at dyrke. Sprøjtemidlerne er en medvirkende årsag til, at dyrelivet i agerlandet har det skidt og er for konstant nedadgående.
Faunastriber er nydelige men utilstrækkelige
Jeg ville gerne være optimist og tro på, at faunastriberne gavner. Men når 61,2 procent af Danmark udnyttes intensivt til landbrug, så må biodiversiteten få det dårligt med eller uden nogle få faunastriber.
Faunastriberne er en nydelig, men helt utilstrækkelig erstatning for de 150.000 hektar brakmarker, Danmark mistede i 2007/2008, og som der aldrig er blevet kompenseret for. At markblokkene siden 2007 er blevet større og større og med endnu længere mellem markskellene forværrer kun problemerne for dyrelivet.
