Karen Hækkerups kamp for listeriapølser
KOMMENTAR – Karen Hækkerup burde afholde sig fra at gå til kamp for salmonellafrikadeller og listeriapølser til ‘travle småbørnsforældre og den enlige mor’. De fortjener nemlig både bedre mad og at slippe for Karen Hækkerups patroniserende pegen fingre af kritikere af det elendige, fremtidsløse og dybt skadelige danske landbrug.
Karen Hækkerups indlæg i Politiken.
Af Knud Haugmark, cand. mag. og turistfører
Stakkels Karen Hækkerup!
I sit nye direktørjob i Landbrug & Fødevarer bliver hun nu sendt i byen for at forsvare stegt flæsk med antibiotika og MRSA-sovs imod de slemme ‘rige og veluddannede, der for lov til at bestemme, hvad der er etisk korrekt.’ (Politiken den 21. november 2014.)
I mangel af gode argumenter kaster Karen Hækkerup sig over sit sidste halmstrå, nemlig at dæmonisere sin modstander og skruer samtidig op for volumenknappen i sine skingre pralerier om dansk fødevareproduktion.
Ja, hun puster sig op som en vis kone og påstår, at der nu arbejder ’169.000 mennesker i og omkring’ den i forvejen oppustede ‘fødevareklynge’. Den omfatter bl.a. pesticider, køleskabe, læsøfiskere og brødfabrikker, som klarer sig helt uden landbruget og al dets væsen. Landbruget tilbyder ikke rigtige jobs af betydning.
En lodret løgn
Men Karen Hækkerup kan lyve. Landbruget eksport på 156 mia. kroner er en lodret løgn. Nettoeksporten i jordbrugserhvervene ligger på ca. 40 mia. (Natur- og landbrugskommissionen, 19. dec. 2012). Men tallet er ganske lige gyldigt, for det udtrykker jo bare omsætningen og ikke værditilvæksten (gevinsten).
Mange, også journalister, tror faktisk, at omsætningen ryger i statskassen. Således Søren Gade om et formodet eksporteventyr til Kina ‘Det betyder både eksportkroner til statskassen og fastholdelse af gode danske arbejdspladser’,(JP 28/4 2014). Men sagen er jo, at landbruget har store underskud og derfor bare eksporterer en masse penge, som man så låner i banken. Derfor er landbrugets gæld astronomisk.
Men Karen Hækkerup mener videre, at ‘den rigeste kaste bestemmer, hvad der er er etisk korrekt forbrug’ og det rammer ‘en helt almindelig forbruger, der forsøger at få enderne til at mødes i en travl hverdag’.
Snøft, snøft.
Landbrugets etik
Nuvel. I Landbrug og Fødevarer mener man tydeligvis, at landbruget har en gudgiven ret til årligt at slå mindst en håndfuld mennesker ihjel med den dødelige svine-MRSA, som landmændene har produceret med samme iver som de laver smågrise. Skatteyderne må bare til lommerne for at dække enorme ekstraomkostninger til sundhedsvæsenet. Griseavlerne tager uden skrupler vores medicin og bruger den som svinefoder.
Er det nu en etisk standard, man kan prale af?
Og så har jeg ikke nævnt beskyttelsespengene for drikkevandet, ødelæggelsen af vandmiljøet, overgrebene på dyrene, stanken, importen af fattige arbejdere, der ligner menneskehandel mere, end hvad jeg synes, man kan være bekendt.
Landbruget vil undgå al offentlighed omkring deres inficerede stalde og men stikker gerne hånden frem til milliardstøtten og ekstrapenge til forskning, miljø, klimabeskyttelse, og hvad man nu ellers dækker nye sugesnabler i de offentlige kasser ind under. Ulovligt udbetalt brakstøtte, 750.000.000 kroner, blev betalet tilbage til EU, men ikke af bønderne, der bare kan grine af de stakkels skatteydere, som hænger på regningen.
Det samme gælder svindelen i Videncenter for Svineproduktion på Axelborg, som aldrig er kommet for en dag i hele sit omfang. Landmændene knækker ryggen på den ene bank efter den anden og forlanger til gengæld gældssanering, men vil ikke indrømme det egentlige problem: Dansk svineproduktion er en dødssejler, en underskudsmaskine og en parasit, som aldrig kommer til at skabe værdier og derfor i al fremtid vil sende deres milliardgæld til alle os andre. Det er ikke noget jeg finder på. Det fremgår af erhvervets egen treårige prognose.
Ingen forlanger at ‘den enlige mor eller pensionisten uden private ratepensioner’ skal ‘skamme sig’, som Karen Hækkerup påstår. Men hun burde afholde sig fra at gå til kamp for salmonellafrikadeller og listeriapølser til ‘travle småbørnsforældre og den enlige mor’. De fortjener nemlig både bedre mad og at slippe for Karen Hækkerups patroniserende pegen fingre af kritikere af det elendige, fremtidsløse og dybt skadelige danske landbrug.
