Kampen om fremtidens drikkevand i fuld gang
SPRØJTEGIFT – »Hippie-vandplaner«, lød det hånligt fra Landbrug & Fødevarer, da Aarhus Kommune ville forbyde brugen af sprøjtegift på et større areal ved Beder for at beskytte vigtige drikkevandsressourcer. Landbruget vil nu slæbe kommunen for domstolene. Men sprøjtegifte kan være helt op til 40 år om at nå ned gennem jorden til grundvandet. Derfor vil flere kommuner udpege beskyttelseszoner.
Der skal ikke meget sprøjtegift til at forurene grundvandet. Grafik: Aarhus Vand
»Der skal udpeges særlige beskyttelseszoner omkring alle vandboringer i Danmark. Her skal kommunerne kunne forbyde brugen af sprøjtemidler«.
Sådan lød det i februar 2015, da daværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S) tog det afgørende initiativ til at fremtidssikre danskernes drikkevand.
Det skete blandt andet med 26 millioner kroner til at udpege beskyttelseszoner omkring alle vandboringer. Her vil kommunerne dermed kunne kræve eller aftale, at lodsejerne begrænser sprøjtning eller gødskning, sagde miljøministeren dengang og fortsatte:
– Vi skal kunne drikke rent vand fra hanen i mange år fremover. Vores drikkevand er unikt, og det skal vi værne om. Derfor præsenterer jeg nu en række drikkevandsinitiativer for at beskytte danskernes vand bedre. Der er både udpegning af sprøjtemiddel-følsomme områder, fortsat kortlægning af grundvandet, skovrejsning, rejsehold og vejledning med i pakken af initiativer.
Nu foreligger det overordnede faglige grundlag for at udpege de nødvendige beskyttelseszoner. Det blev fremlagt af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) 7. maj 2016, og Lunde Larsen gav bekendtgørelsen disse ord med på vejen:
– Det er en omfattende og vigtig samfundsmæssig opgave, der nu er løst, som vil komme alle danskere til gode. For når vi ved, hvor vores sårbare grundvandsressourcer er, kan vi bedre målrette vores indsatser og beskytte grundvandet, så vi også i fremtiden kan bruge grundvand til drikkevand uden at skulle rense det først.
13 landmænd nægter at indgå aftale med Aarhus Kommune om at beskytte grundvandet mod sprøjtegift.
Sytten års arbejde
Arbejdet med at analysere og vurdere områder blev sat i gang allerede i 1999 og er udført af de tidligere amter og Naturstyrelsen med faglig bistand fra GEUS og Aarhus Universitet. Grundvandskortlægningen har samlet set kostet 2,2 milliarder kroner.
På baggrund af kortlægningen er der nu udpeget ca. 7.000 km2 områder, der er særligt følsomme over for nitrat og sprøjtemidler. Heraf er 5.000 km2 udpeget som indsatsområder, hvor der kan være behov for bedre beskyttelse, og hvor kommunerne derfor skal lave planer for, hvordan de vil beskytte drikkevandet. Det svarer til et areal på størrelse med den del af Jylland, der ligger nord for Limfjorden.
– Staten har kortlagt den del af den danske undergrund, hvor der er vigtige grundvandsressourcer, som vi gerne vil sikre en endnu bedre beskyttelse. Nu er det op til kommunerne at beslutte, hvilke indsatser de vil gennemføre, så grundvandet i deres område får den bedst mulige beskyttelse. På den måde kan borgerne trygt tappe vand fra vandhanen, sagde Esben Lunde Larsen.
Det er op til den enkelte kommune, hvordan de vil beskytte drikkevandet. Men de kan for eksempel rejse skov, opkøbe arealer, øge overvågningen eller indgå frivillige aftaler med lodsejerne om nitratreduktion. Kommunerne kan dog også direkte påbyde sprøjteforbud, og her begynder kampen.
Rent vand til Aarhus-hippier?
Århus Vand har varslet sprøjteforbud for et større område syd for byen, men landbruget protesterer. Viceformand Lars Hvidtfelt fra Landbrug & Fødevarer kalder kommunens plan til fremtidssikring af borgernes drikkevand for en hippie-vandplan uden dog at uddybe, hvad han mener med det. Landbrug & Fødevarer har samtidig varslet en retssag mod Århus Kommune, hvis den går videre med planerne.
I Egedal Kommune har man også varslet sprøjteforbud for en kildeplads for drikkevand til 30.000 borgere. Her protesterer Landbrug & Fødevarer også og henviser til, at der endnu ikke er fundet rester af sprøjtegifte i koncentrationer, der overstiger grænseværdierne. Man kalder forbuddet ‘vildt overdrevet’, men kommunen har imidlertid gjort gældende, at når først sprøjtegiftene rammer grundvandet i større mængder, vil det være for sent at beskytte kildepladsen.
