Kaffegrums bliver til sæbe og østershatte
NORGE – Norske Siri Mittet cykler rundt og henter kaffegrums på cafeer i Oslo – hun producerer sæbe med højt indhold af kaffegrums og vil også dyrke østershatte i det næringsrige grums.
Siri Mittet vækker opsigt, når hun kører rundt til cafeerne på sin cykel for at hente kaffegrums. Cyklen er i øvrigt bygget i Danmark og forsynet med en lille elmotor, for Oslo er en by med stejle bakker. Foto: Ib Salomon
Kaffe er en vigtig del af folks hverdag. Bestemt også i Norge, hvor der på et år bliver drukket fire milliarder kopper kaffe – altså rundt regnet 800 kopper pr. indbygger.
- Og alene her i Oslo bliver der produceret 10-11 tons kaffegrums om dagen. Det er lidt af den, jeg nu indsamler, fortæller Siri Mittet, der i samme anledning har oprettet virksomheden Gruten A/S – Gruten er det norske ord for grums.
Kaffegrums er en overset resurse, mener hun, for næsten al næringen bliver tilbage i grumset, når vi brygger kaffe. Under processen trækker vi koffein ud af kaffen, men alt i alt er det under én procent af næringsindholdet, som ender i kaffekoppen. Resten bliver i grumset.
Sæbe og østershatte
Siri Mittet har en mastergrad i miljø og bæredygtighed og har bl.a. arbejdet med affald og kildesortering i flere år i London, inden hun i 2007 vendte hjem til Norge. Hun har også arbejdet meget med kompostering og har i den forbindelse konstateret, at kaffegrums er særdeles let omsætteligt.
Kompostormene elsker ligefrem resterne fra vores kaffe, der i øvrigt også fungerer godt som gødning. Kaffegrums har en pH på 6,2-6,5 og er dermed mindre sur end selve kaffen.
- Jeg fandt også ud af, at kaffegrums kan bruges som tilsætning til sæbe, hvor det har en skrubbende effekt, akkurat som i dyre peeling-sæber, fortæller Siri Mittet, der nu har indledt en mindre produktion af sæber tilsat 10-15 procent kaffegrums, som hun henter på en café, der kun serverer økologisk kaffe.
Lige nu er det sæbeproduktionen Siri Mittet er mest optaget af, men i både Berlin, England og Bruxelles har hun set kaffegrums brugt til dyrkning af østershatte, en fin spisesvamp. Den opskrift har hun tænkt sig at bruge i Oslo, hvor hun håber at starte en egentlig produktion af østershatte. Foreløbig er det kun blevet til en mindre test-produktion for at udvikle dyrkningsmetoder, men opskriften virker, kan hun konstatere:
Blandes med kalk og pap
Kaffegrums blandes op med lidt kalk og lidt pap – i stedet for pap, kan papiret fra kaffefiltre eller skallerne fra kaffebønner bruges til at skabe struktur. Blandingen tilsættes så svampesporer fra østershat.
- Kaffegrums indeholder masser af god næring til svampesporerne, og grumset har yderligere den fordel, at det har været varmet op og på den måde er blevet pasteuristeret. Svampesporene har derfor ikke ret mange konkurrenter, forklarer Siri Mittet. Processen skal dog helst sættes i gang indenfor 24 timer.
Kaffegrumsen og dens indhold af svampesporer dyrkes i tætte poser med filter, som skal stå mørkt og relativt varmt. Efter tre-fire uger har sporerne taget så meget for sig af retterne, at de er klar til at sætte frugter i form af østershatte – det eneste man skal gøre er at tilsætte vand til posen.
- Efter den første høst kan man lade blandingen hvile et par uger, for så er den klar til at sætte nye svampe – og i nogle tilfælde kan man endda få en tredje høst, fortæller Siri Mittet.
Kaffegrums fra syv-otte caféer
Hun har foreløbig aftaler med syv-otte caféer om at hente deres kaffegrums, som hun transporterer på sin specialbyggede firmacykel. Aftalerne har hun ikke haft svært ved at få, for cafeerne kan sagtens se ideen i at genbruge kaffegrumset frem for at sende det til forbrænding.
- Nogle syntes, der er lidt ekstra arbejde ved at samle grumset, men det går nu meget nemt. Jeg ringer til dem om morgenen og kommer så ved 16-17-tiden og henter den kaffegrums, de har samlet i løbet af dagen, siger Siri Mittet, der ud over sin virksomhed også er politisk aktiv og repræsenterer Miljøpartiet i et af Oslos bydelsråd.
