Kære medborger…

KOMMENTAR – I forlængelse af de uansvarlige dispositioner, der fortages af vore politikere på Christiansborg, senest med sløjfning af dele af randzonerne samt det industrielle landbrugs negative påvirkning af det globale klima og fødevarekrisen i den tredje verden, er det tid at rekapitulere.

Af Lars Muhl, komponist og forfatter

Ved du
– at der bruges mellem 4 og 7 kg korn og 10.000- 15.000 liter vand til at producere dels 1 kg svinekød og 1 kg bøfkød? (Ja, læs lige dette en gang til, tænk hvad disse resurcer i stedet kunne bruges på).)

– at den gylle, der udbringes på markerne, indeholder al for megen kobber og andre tungmetaller, som blandt andet er skyld i demens, Parkinsonssyge, nedsat fetilitet samt deforme kønsorganer hos nyfødte drengebørn? (Måske er dette naturens måde at standse menneskets misbrug af ressorcerne).

– at 12.000 danske landmænd skylder 380 milliarder kroner væk, og at dette er mere end halvdelen af Danmarks statsbudget?

– at ifølge forskningscenteret CEEH er ammoniak skyld i op mod 40 procent af helbredsskaderne fra den danske luftforurening, og at disse skader årligt beløber sig til tre milliarder kroner?

– at Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden?

– at 62 procent af landbrugets indkomst er tilskud fra det offentlige og altså betalt af dig?

– at det konventionelle landbrug er storleverandør af resistente bakterier, som kan gøre dig alvorligt syg, fordi der ikke findes nogen behandling, som kan slå sygdommene ned?

– at landbruget står for mere end 85 procent af forbruget af sprøjtegifte i Danmark, og at landmændene forlanger kompensation for at stoppe forureningen?

– at 85-90 procent af dansk kød eksporteres til udlandet, men at 30 millioner tons gylle og møg årligt bliver tilbage i Danmark, og at denne eksport i de seneste 10 år har været en stor underskudsforretning og kun opretholdes gennem EU-tilskud?

– at fire ud af fem danske slagtesvin er ramt af den multiresistente svinebakterie MRSA 398, som kan smitte mennesker, og at antallet af smittede borgere er stigende?

– at over halvdelen af de danske vandløb er under EU’s standard for god økologisk tilstand?

– at svinekødseksporten kun udgør fem procent, og landbruget i alt kun udgør 17 procent af Danmarks samlede eksport?

– at 41 procent af de danske svinebedrifter er inficeret med resistente salmonella-bakterier?

– at en gris er mere intelligent end en hund og har kognitive evner som et tre-års barn?

- at en gris på 100 kg lovmæssigt har 0,65 m2 plads at bevæge sig på?

– at der bruges dobbelt så megen antibiotika på dyr som på mennesker?

– at der dagligt i DK alene dør 25.000 smågrise, der ikke kan finde plads hos soen?

– at 81 procent af landbrugets arealer bruges til at dyrke dyrefoder?

– at det danske vandmiljø er alvorlig truet? I perioden 1999-2010 har man således, på grund af sprøjtegift i drikkevandet, måttet lukke mere end 1.300 vandboringer, som ikke kan genåbnes i de næste mange generationer.

– at biogas ikke er nogen løsning, da afgasset gylle forurener mere end gylle i al almindelighed?

– at det meste af det korn, vi skal bruge i vores husholdning, importeres fra udlandet?

– at EU’s vandmiljøplan og habitatsdirektiv er implementeret i dansk lov, men at de ikke håndhæves?

– at næsten hver anden af de kontrollerede svinebesætninger i 2009 fik indskærpelser og/eller politianmeldelser?

– at der skal bruges ligeså megen energi til at producere kød til én kødspiser, som der bruges til at producerer føde til 70 vegetarer?

– at vi via den animalske produktion er med til at skabe sult i verden?

– at der hvert år fældes regnskov for at kunne give plads til dyrkning af mere og billigere dyrefoder til vores landbrugsdyr?

– at økologisk landbrug står for 35 procent flere arbejdspladser pr. bedrift?

– at biodiversiteten er for stadig nedadgående. Mængden af dyre- insekt- og plantearter i den danske natur formindskes år for år?

– at vi sagtens kan brødføde os selv, redde vores sundhed, miljø og samfundsøkonomi, såfremt vi omlægger det eksisterende landbrug til økologisk drift og halverer eller minimerer vort kødindtag.

– at landbrugets egen løsning på dets problemer er, at vi bare skal have mere og mere af det?

– at der alene i Danmark spredes 24 millioner tons gylle årligt?

– at når først man har opført biogasanlæggene, så har de ansvarlige en legal begrundelse for at fortsætte dyremishandlingen, miljøsvineriet og den økonomiske ruin, for så er vi måske afhængige af varmen fra døde dyr og deres efterladenskaber?

– at det er dig, der betaler for dette cirkus, og at det også er dig, der kommer til at betale, hver gang en landmand går konkurs og en bank krakker?

– at der spilles russisk roulette med befolkningens helbred gennem den stigende smittefare fra landbrugets dyrebesætninger og overdrevne brug af antibiotika?

– at regningen for de uoprettelige miljøskader ikke er medregnet i landbrugets eller samfundets budgetter?

– at landets bistandsklienter betaler mere i skat end det danske landbrug?

– at lovgivningen beskytter landbrugets fortsatte svineri og ikke den almindelige borgers interesser?

Tag plastret fra munden
Ønsker du at politikerne skal gøre noget ved problemet? Så skriv til partierne på Christiansborg samt læserbreve til aviserne.

Læs mere på: naturkomite.dk, sickpigs.dk, dn.dk, ecocouncil.dk, gyllebomben.dk, anima.dk, aktivedyrerettigheder.dk, 92grp.dk, levende-land.dk, mad-as.dk.

Kilder: Danmarks Statistik, Danmarks Naturfredningsforening, Miljøstyrelsen, Folketinget, FN, sickpig.dk, Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, Gelder, Kammeraat og Kroes Grøn Vækst, Naturstyrelsen, Plantedirektoratet, CIWF-Trust.

Lars Muhl  skriver jævnligt for OrganicToday.dk.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: