Journalister får medhold i MRSA-sag
Ombudsmanden har givet miljøjournalist Kjeld Hansen medhold.
MRSA – Den danske befolkning har ret til at få oplysninger om, hvor der er konstateret smittefarlige MRSA-bakterier hos danske svineproducenter. Flere års hemmeligholdelse af navnene på hundreder af inficerede svinebedrifter er blevet underkendt af Folketingets ombudsmand.
Der er nu truffet en foreløbig afgørelse i en flere år gammel sag om aktindsigt i en sag om MRSA-bakterier. Journalist Kjeld Hansen, der i flere år forgæves har søgt om aktindsigt har nu i en foreløbig redegørelse fra Ombudsmanden fået medhold.
Kjeld Hansen betegner resultatet som en markant underkendelse af Fødevareministeriet i klagesag om de hemmelige MRSA-inficerede svinefabrikker.
- Jeg betragter afgørelsen som en stor sejr for folks ret til selv at bestemme, om de vil vove sig i nærheden af smittefarlige virksomheder, men det vil forhåbentligt også betyde, at svineindustrien tager sig sammen og begynder at gøre noget alvorligt ved MRSA-infektionerne, siger Kjeld Hansen i en kommentar til ombudsmandens afgørelse.
Ret til indsigt
Danskerne har ifølge Ombudsmanden ret til at få oplyst, hvor der i svineindustrien er konstateret smittefarlige MRSA-bakterier. Flere års hemmeligholdelse af navnene på hundreder af inficerede svinefabrikker er netop blevet underkendt af Folketingets ombudsmand Jørgen Steen Andersen, oplyser Kjeld Hansen til OrganicToday.dk.
Ifølge ham har Fødevareministeriet og Statens Serum Institut under Sundhedsstyrelsen har fået en klokkeklar besked om, at deres strategi med hemmeligholdelse ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.
- I snart to år har myndighederne tilbageholdt deres viden om de smittefarlige fabrikker, trods flere anmodninger om aktindsigt i oplysningerne. Nu viser det sig, at afslagene er givet med urigtige begrundelser, siger Kjeld Hansen.
- For det offentlige er dette her en sviende lussing til den daværende fødevareminister Mette Gjerskov og hendes inkompetente jurister. Nu håber vi, at den nye minister sørger for at få renset ud i den syge virksomhedskultur, så man begynder at administrere efter lovgivningen. Det er særdeles pinligt, at ombudsmanden må belære ministeriet om, hvilken jura der skal følges, understreger Kjeld Hansen.
Redegørelsens vidtrækkende konsekvenser understreges af den meget grundige behandling gennem 18 måneder, og at det er ombudsmanden selv, der har underskrevet den 52 sider lange redegørelse. Den bærer titlen “foreløbig redegørelse”, da proceduren er sådan, at juristerne i Fødevareministeriets Klagecenter skal have tre uger til at komme med eventuelle bemærkninger.
Pinlig uvidenhed
Flere års stædig hemmeligholdelse af adresserne på de smittefarlige svinefabrikker er foreløbig afsluttet med en sviende irettesættelse til især Fødevareministeriets jurister. Forskningschef og pressejurist Oluf Jørgensen har læst afgørelsen og har denne kommentar:
- Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriets Klagecenter har i sagen demonstreret pinlig uvidenhed om retten til aktindsigt i miljøoplysninger. Disse centrale myndigheder har mange opgaver, der er omfattet af reglerne om miljøoplysninger. Derfor er det særlig pinligt, at myndighederne mangler elementær viden om demokratiske grundrettigheder, er hans vurdering.
Punkt for punkt gendriver ombudsmanden i sin gennemgang fødevarejuristernes tolkninger i sagen. Samlet set er embedsværkets største fejl, ifølge ombudsmanden, at Fødevareministeriets klagecenter ikke har forstået, at forekomsterne af MRSA-bakterier er miljøoplysninger og derfor omfattet af miljøoplysningsloven.
Klagecentret har fejlagtigt behandlet sagerne efter offentlighedsloven, men den er ikke anvendelig i disse tilfælde, påpeger ombudsmanden.
Juridisk inkompetence
Pressejurist Oluf Jørgensen peger på den juridiske inkompetence, Fødevareministeriets Klagecenter har lagt for dagen:
- Folketingets Ombudsmand må omhyggeligt forklare myndighederne, at oplysninger om smittericisi i svinebesætninger er miljøoplysninger, at oplysninger om svinebesætninger ikke er personoplysninger, at Aarhus-konventionen og EU-direktivet om miljøoplysninger sætter grænser for hvilke undtagelser, der kan bruges, og at løse påstande om økonomiske tab for virksomheder og stigmatisering af familier ikke kan begrunde afslag på aktindsigt.
