Jordens beskyttende ozonlag i bedring

OZON – Jordens ozonlag, som beskytter Jorden mod den skadelige del af solens ultraviolette stråler er i bedring, melder FN, som opfordrer til en fælles indsats mod klimaforandringer.

Ozonlaget er et skrøbeligt skjold af gas, som beskytter Jorden mod den skadelige del af solens ultraviolette stråler og dermed bidrage til at bevare livet på planeten. Foto: FN

Jordens beskyttende ozonlag er i bedring og vil efter alt at dømme få det bedre frem mod midten af ​dette ​århundrede, rapporterer FN, som samtidig opfordrer landene til en fælles indsats mod klimaændringer og for at bremse de fortsatte udsving i sammensætningen af ​​atmosfæren.

Det fremgår af en ny videnskabelig vurdering fra 300 forskere, som står bag Ozone Depletion 2014 , udgivet af FN´s Miljøprogram ( UNEP ) og FN World Meteorological Organization (WMO).

Ozonlaget er et skrøbeligt skjold af gas, som beskytter Jorden mod den skadelige del af solens ultraviolette stråler og dermed bidrage til at bevare livet på planeten. Ozonlaget, der befinder sig  op til 50 km fra jordens overflade, filtrerer de skadelige ultraviolette stråler fra solen, som kan være skyld i hudkræft, solskoldning, øjenlidelser og skader på planterne.

En miljøpolitisk succeshistorie
- Den internationale indsats mod ødelæggelsen af ozonlaget er en miljøpolitisk succeshistorie, siger  WMO´s generalsekretær Michel Jarraud sagde i en pressemeddelelse .

- Det bør tilskynde os til at vise den samme handlekraft og sammenhold, når vi skal tackle den endnu større udfordring, som klimaforandringerne udgør, siger han.

Ifølge forskerne er det den skelsættende Montreal-protokol, som siden 1987 har fået landene til at ændre kurs for i første gang at skære ned på og derefter helt udfase brugen af ozonnedbrydende stoffer – de såkaldte CFC-gasser, der blev brugt i køleskabe og spraydåser.

Uden Montrealprotokollen og tilknyttede aftaler,  ville atmosfærens indhold af ozonlagsnedbrydende stoffer være tidoblet i 2050, siger forskerne.

Stadig enorme udfordringer
- Men de udfordringer, vi står over for, er stadig enorme. Succesen med Montreal-protokollen bør tilskynde til yderligere foranstaltninger, og ikke kun når det gælder beskyttelse og gendannelse af ozonlaget, men også om klima, siger UNEP´2 administrerende direktør, Achim Steiner.

Generalsekretær Ban Ki-moon har indkaldt til et topmøde 23. september i FN´s hovedkvarter i New York i et forsøg på at forstærke den globale indsats mod klimaforandringer.

Hvad der sker med ozonlaget i anden halvdel af det 21. århundrede vil i høj grad afhænge af koncentrationen af ​​CO2, metan og lattergas – de tre vigtigste langlivede drivhusgasser i atmosfæren .

Det videnskabelige panel forventes at fremlægge de vigtigste resultater af den nye rapport på det årlige møde mellem parterne i Montreal-protokollen, der skal afholdes i Paris i november 2014.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: