Jakob Ellemann afløser Esben Lunde

MILJØ – Jakob Ellemann-Jensen bliver ny miljø- og fødevareminister. Han afløser Esben Lunde Larsen, som i går overraskende meddelte, at han går af som miljø- og fødevareminister og ikke stiller op til næste folketingsvalg.

Jakob Ellemann-Jensen er udnævnt som ny miljø- og fødevareminister.

Jakob Ellemann-Jensen bliver ny miljø- og fødevareminister. Han afløser Esben Lunde Larsen, som i går overraskende meddelte, at han går af som miljø- og fødevareminister og ikke stiller op til næste folketingsvalg.

Jakob Ellemann-­Jensen er politisk ordfører for Venstre. Han er født 25. sep. 1973 i Hørsholm og er søn af forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-­Jensen og forhenværende chefredaktør Alice Vestergaard. Han er far til to børn.

Jakob Ellemann-Jensen blev for første gang valgt ind i Folketinget i 2011. Ved valget i 2015 blev han valgt i Østjyllands Storkreds. Han er uddannet cand.merc.jur. og har ikke tidligere beskæftiget sig med hverken landbrug eller miljø.

Jakob Ellemann-Jensen: Selv en blind kan se, at Esben Lunde Larsen hang i en meget tynd tråd.

Stod til fyring
Esben Lunde Larsen stod efter en almindelig politisk målestok til en fyring, da statsrevisorernes rapport om kvotekongerne og den politiske forvaltning af fiskekvoterne sidste år afslørede stærkt kritisable forhold.

Samtidig var samarbejdet mellem miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og fiskeriordførerne i Folketinget på randen af et sammenbrud.

Dengang sagde Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen til DR:

- Selv en blind kan se, at Esben Lunde Larsen hang i en meget tynd tråd. Men selv om du havde skiftet en minister ud, så havde det ikke ændret ved, at det var nødvendigt at flytte det her område til et andet sted.

FAKTA om Jakob Ellemann-Jensen

Jakob Ellemann-Jensen blev udnævnt til Miljø- og fødevareminister i Lars Løkke Rasmussens V-regering den 2. maj 2018.

Ministerens CV

Jakob Ellemann-Jensen, født 25. september 1973 i Hørsholm, søn af fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og fhv. chefredaktør Alice Vestergaard. Far til to børn.

Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Venstre i Østjyllands Storkreds fra 18. juni 2015.
Folketingsmedlem for Venstre i Fyns Storkreds fra 15. september 2011 til 18. juni 2015.
Kandidat for Venstre i Århus Sydkredsen fra 2014.
Kandidat for Venstre i Odense Østkredsen fra 2010 til 2014.

Parlamentarisk karriere
Politisk ordfører. Medlem af Europaudvalget, Finansudvalget, Forsvarsudvalget, Færøudvalget, Udvalget for Forretningsordenen, Det Udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsudvalget.

Uddannelse og erhverv
Cand.merc.jur., Handelshøjskolen i København, fra 2000 til 2002.
HA(jur.), Handelshøjskolen i København, fra 1996 til 1999.
Grundkursus til officer af reserven, Hærens Kampskole, 1994.
Sergent i Hæren, Sergentskolen i Sønderborg, 1993.
Matematisk student, N. Zahles Gymnasieskole, fra 1989 til 1992.

Koncernjurist, GN Store Nord A/S, fra 2007 til 2011.
Afdelingschef, IBM Danmark A/S, fra 2005 til 2007.
Jurist, IBM Danmark A/S, fra 2002 til 2005.
Juridisk rådgiver, PwC Consulting A/S, fra 2000 til 2002.
Kaptajn, Den danske Bataljon i Bosnien-Hercegovina, fra 1999 til 2000.
Premierløjtnant af reserven, Den internationale Brigade, fra 1996 til 1999.
Løjtnant, Sjællandske Livregiment, fra 1994 til 1996.
Værnepligtig menig og sergent, Den Kongelige Livgarde, fra 1992 til 1994.

Tillidshverv
Medlem af forretningsudvalget for Europabevægelsen. Medlem af bestyrelsen i Atlantsammenslutningen. Medlem af Skatterådet. Medlem af Rådet for Menneskerettigheder.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: