Jagtindtægter kan finansiere urørt skov
KOMMENTAR – Skal vi have urørt skov, eller skal frynsegoderne bevares? Der er store potentielle indtægter i statens skove, men Naturstyrelsen fastholder jagtrettigheder som frynsegoder, skriver Søren Wium-Andersen.
Af Søren Wium-Andersen, biolog, cand. scient.
»Sælg de danske statsskove til private og skaf flere penge til naturpakken«, udtalte Liberal Alliance i slutningen af marts.
Forslaget gav anledning til mit indlæg Staten sælger gerne vore skove. Nu fortsætter Liberal Alliance sin modstand mod en øget biodiversitet. »Ny urørt skov er for dyrt for statskassen og kommer ikke med i den kommende naturpakke«, siger Carsten Bach, miljøordfører for Liberal Alliance ifølge Altinget den 15. april og fortsætter: »Da naturpakken kun er et engangsbeløb, kommer vi ikke til at kunne finansiere urørt skov. Det er der ikke midler til i pakken.«
Jeg har svært ved at forstå, at pengene til finansiering af urørt skov med gamle bevoksninger af løvtræer, ikke kan findes hos Naturstyrelsen. For der er store potentielle indtægter i statens skove, som Naturstyrelsen ikke ønsker at hente hjem, og som skiftende direktører i styrelsen med stort held har undgået at få i spil for at bevare det personalegode, som jagten i størstedelen af statens skove er.
I stedet for udleje af jagterne har styrelsen afskediget medarbejdere, når der var sparerunder, eller fremsat forslag om parkeringsafgifter ved de mest besøgte statsskove. Det sidste forslag blev dog afvist af den tidligere miljøminister.
Jagt kan finansiere urørt skov via løbende indtægter
Staten ejer skovarealer på 110.000 hektar. Jagten udlejes kun på en mindre del af dette areal, da den såkaldte regentjagt, der omfatter et areal på 63.738 hektar skov ifølge Civillistelovens §4, stk 1, ikke udlejes.
Kongehuset driver naturligvis ikke jagten på dette kæmpeareal. Jagten på regentarealerne er beskrevet af DR journalisten Kristian Sloth Kristensen i en lang række artikler på dr.dk. Se for eksempel.: Disse skove har kongehuset eneret til.
Af en anden af Kristian Sloth Kristensen artikler fremgår det hvor små arealer, der reelt anvendes af kongehuset:
»Kongehusets økonomichef, Søren Kruse, oplyste for nylig til DR’s Databaseredaktion, at der i 2009 blev afholdt fire kongejagter – nemlig tre i Grib Skov i Nordsjælland og en i Gludsted Plantage i Midtjylland.«
Det er således kun et par tusinde hektar af regentarealerne, der udnyttes af kongehuset. Hvorfor udlejes jagten ikke på de resterende arealer?
Nej, for her går Naturstyrelsens ansatte og dens gæster på jagt i dag, under eufemismen ‘reguleringsjagter‘. Hvad er regeringens begrundelse for, at ‘reguleringsjagterne’ ikke udlejes, når der mangler løbende indtægter til at finansiere urørt skov?
Udlejningen skal naturligvis ske på den udtrykkelige betingelse, at jagttrykket i skovene ikke skal øges ud over det nuværende.
Urørt skov eller bevarelse af frynsegoder?
Hidtil har styrelsen undgået, at de resterende arealer, hvor kongehuset ikke går på jagt, kommer i spil, når der diskuteres rentabilitet i statens skove. De potentielle indtægter opgøres heller ikke, når Naturstyrelsen aflægger sine regnskaber. Dette på trods af, at jagtindtægterne anses for at være den største indtægtskilde i private skove, og giver en større indtægt, end produktionen af træ.
Det er beskæmmende, at skiftende direktører i Naturstyrelsen har undgået at lægge tallene på bordet for de indtægter, der kan komme ved en jagtudleje af disse arealer. Vore politikere har heller ikke krævet det. Men det skyldes sikkert, at den personkreds, der skulle kræve de reelle tal og regnskaber på bordet, i vidt omfang selv har deltaget i gratis jagter på statens arealer. Det er beskæmmende, hvis en række jagtglade politikere forsat skal værne om deres frynsegoder, mens landets biodiversitet forsvinder på grund af manglende midler til urørt skov.
