Irma har fundet egnede lokaler i Dronningens Tværgade, hvor man i samarbejde med Moltkes Palæ, slår dørene op for en økologisk restaurant i forbindelse med Copenhagen Dining Week.
Alle råvarer stammer fra det sortiment, man kan finde i Irmas butikker.
Den økologiske restaurant skal ses i lyset af, at Irma i løbet af de kommende 10 år vil fordoble sit salg af økologiske varer, så det kommer til at udgøre 50 procent af kædens omsætning inden for fødevarer.
Oplagt måde
- Vi fandt, at afholdelsen af Copenhagen Dining Week 2015 var en oplagt måde at fejre 25 året for det røde ø-mærke og samtidigt en oplagt mulighed for, at vores kunder kan opleve, hvad dygtige kokke som René Bolvig fra Moltkes Palæ kan få ud af bruge råvarer, som kan købes i butikkerne, siger indkøbschef Martin Hansen.
I forbindelse med serveringen af tre-retters menuen bliver der mulighed for at tilkøbe vinmenu baseret på økologiske vine fra Irmas sortiment samt forskellige økologiske øl.
Restauranten er dog kun åben i forbindelse med Copenhagen Dining Week 2015, som løber af stablen fra mandag 9. februar til og med søndag 15. februar. Billetter kan købes på diningweek.dk