Intet i vejen med dansk brødkorns kvalitet
KVÆLSTOF – Hverken Carlsbergs malteri eller Valsemøllen i Esbjerg har noget at udsætte på kvaliteten af dansk maltbyg og brødhvede. Argumenterne for øgede kvælstofnormer er ‘fagligt set noget vås’, siger Anders Borgen, der er agronom og økologisk planteforædler.
Per Grupe fra Mørdrupgård i Nordsjælland dyrker økologisk brødkorn. Økologiske kornavlere må slet ikke tilføre kvælstof i form af kunstgødning. Alligevel lykkes det at opnå en glimrende kvalitet. Foto: Gustav Bech
- Årets høst er den bedste i de seneste 100 år rent kvalitetsmæssigt, siger Kim Jørgensen, der er adm. direktør i Carlsbergs eget malteri, Danish Malting Group, til FødevareWatch.
Også Valsemøllen i Esbjerg, der leverer mel til ca. halvdelen af det brød, der bages i Danmark, er godt tilfreds.
- På den ene side har landbruget ret i, at landmænd i Danmark må bruge mindre kvælstof end i andre lande, og det påvirker proteinindholdet og mængden af avlen negativt, skriver adm. direktør Niels Brinch-Nielsen i et skriftligt svar til FødevareWatch.dk.
- På den anden side findes der en brødhvedeordning i Danmark, der tillader øget brug af kvælstof på 42.000 hektar, og som de fleste år giver masser af god brødhvede. Sidste år kunne vi stort set nøjes med at bruge dansk brødhvede til alle typer hvedemel. I den forgangne høst har proteinindholdet i hele Europa været lavere – også i dansk brødhvede, hvilket betyder, at vi skal selektere mere og have en lidt større andel af høj protein fra udlandet, skriver Niels Brinch-Nielsen.
LÆS OGSÅ: Spin om brødkorn, kvælstof og protein
Valsemøllens direktør tilføjer ifølge netmediet, at op mod 80 pct. af Valsemøllens brødhvede i det kommende år vil komme fra Danmark, og at det ‘vel at mærke vil være af førsteklasses kvalitet’.
Katastrofalt fald i kvaliteten
Anført af den oprørske landbrugsorganisation Bæredygtigt Landbrug har store dele af landbruget gennem lang tid manet til kamp mod restriktionerne for landbrugets brug af kvælstofgødning, som angiveligt skulle være ødelæggende for brødkornets bagekvalitet og kvaliteten af maltbyg, der anvendes af bryggerierne til fremstilling af øl.
Også Venstres fødevarepolitiske ordfører, Erling Bonnesen, kræver politisk handling:
- Vi ser jo nu en katastrofal udvikling og et katastrofalt fald i kvaliteten af dansk korn som følge af mange års undergødskning, siger Bonnesen ifølge Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside.
Ifølge hjemmesiden er han ‘ikke et sekund i tvivl om, at det er årtiers stram miljøregulering, der er skyld i den dårlige høstkvalitet’.
Miljøjournalist og forfatter Kjeld Hansen kalder på sin blog de nye oplysninger fra brød- og ølindustrien for et dementi af det ‘højtråbende propagandamæssige felttog for mere kvælstof, som Venstre-politikerne Henrik Høegh, Lars Chr. Lilleholt og Erling Bonnesen har stået i spidsen for i nogen tid’.
Økologisk planteforædler: Fagligt set noget vås
Også agronom og økologisk planteforædler Anders Borgen mener, at dele af landbruget og Venstre-politikerne er helt galt afmarcheret.
- Påstanden fra landbrugets organisationer er, at det lave protein-indhold skyldes kvælstof-begrænsningerne, og at protein-indholdet nu er blevet så lavt, at dansk hvede derfor nu ikke længere kan bruges til brødbagning.
- Det er fagligt set noget vås og efterlader landbruget med et forklaringsproblem om, hvordan det kunne lade sig gøre bage brød i gamle dage, siger Anders Borgen.
I de sidste 100 år har proteinindholdet i både byg og hvede været svagt faldende, men i den samme periode er kvælstoftildelingen blevet ti-doblet. Det har ført til massiv forurening, men har ikke ført til bedre bagekvalitet, anfører han.
- Det er rigtigt, at man alt andet lige kan øge proteinindholdet i en afgrøde ved at tildele mere kvælstof, men alt andet forbliver bare ikke lige. Sorten, kvælstoftildelingen og vejret er tilsammen de vigtigste parametre for udbyttepotentialet, og sorten vælges ud fra den mængde gødning man har til rådighed og det vejr, man forventer, forklarer Anders Borgen.
Efterhånden som kvælstoftildelingen med tiden er steget, har man ændret sortsvalg i retning af sorter med højere udbyttepotentiale.
