Intet fald i udledning af kvælstof til vandmiljøet
LANDBRUG – Foreløbige tal for 2017 viser, at der i 2017 blev udledt cirka 60.000 ton kvælstof til vandmiljøet. Det er på niveau med de foregående år. Ministeren vil nu have landbruget til at gøre mere for at begrænse udledningen.
Udledningen af kvælstof til vandmiljøet er ikke faldet som forventet. Nu vil ministeren have landbruget til at gøre en større indsats.
Nye tal fra Aarhus Universitet viser, at udledningen af kvælstof til vandmiljøet ligger på niveau med de foregående år og ikke falder som forventet.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen vil derfor have landbrugets indsats for at begrænse kvælstofudledningen speedet op. Samtidig har han bedt Aarhus Universitet om at levere en opdateret vurdering af situationen, så målene for vandmiljøet kan nås.
Aarhus Universitet udgiver hvert år NOVANA-rapporten, der er en årlig status på vandmiljøets tilstand. Foreløbige tal for 2017 viser, at der i 2017 blev udledt cirka 60.000 ton kvælstof til vandmiljøet, når der er korrigeret for nedbør. Dermed er udledningen af kvælstof ikke – som forventet – faldet hen over årene, men ligger i stedet på niveau med de foregående år.
»Danmark er forpligtet til at sikre forbedring af vandmiljøet, og målet skal i første omgang være nået i 2021. Hvis de foreløbige tal for 2017 holder, giver det anledning til en skærpet opmærksomhed på mulighederne for at nå målet«, understreger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Den endelige NOVANA-rapport udkommer til februar.
Det forventede fald udebliver
Sideløbende med de nye udledningstal peger foreløbige opgørelser af nye forsøg fra Aarhus Universitet i retning af, at marginaludvaskningen kan være lavere end hidtil forudsat. Samtidig bruger landmændene mindre gødning end forudsat.
Den samlede udledning af kvælstof er ikke steget siden vedtagelsen af Fødevare- og landbrugspakken, men der er behov for, at forskerne får kigget nærmere på, hvorfor udledningen heller ikke er faldet som forventet.
- Landmændene bruger mindre gødning end forudsat, samtidig med at foreløbige opgørelser af nye forsøg fra Aarhus Universitet peger på, at en mindre andel af det ekstra kvælstof, der bruges, udvaskes fra markerne. Men vi har ikke set det forventede fald i udledningen til vandmiljøet. Der er med andre ord ting, der peger i hver sin retning, og mit ministerium har derfor nu bedt Aarhus Universitet om at levere en opdateret vurdering af situationen – herunder en genberegning af baselineeffekten, som Aarhus Universitet har anbefalet. Ellers kan vi ikke reagere på en måde for at forbedre vandmiljøet, som rammer rigtigt, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
For at få det fulde overblik har ministeriet nu bedt Aarhus Universitet om at opdatere det faglige grundlag, som forventes at være færdig i efteråret 2019. Miljø- og fødevareministeren vil desuden inden for kort tid sammen med forligskredsen bag Fødevare- og landbrugspakken drøfte den videre indsats for målrettet regulering og i forhold til etablering af kollektive virkemidler med henblik på at sikre bedre fremdrift.
LÆS OGSÅ: Landbrugets udledning af kvælstof stiger på fjerde år
Landbruget har ikke leveret
- Vi har klare mål om en forbedring af vandmiljøet, og dem skal vi selvfølgelig nå. Det er ikke tilfredsstillende, at landbruget ikke har leveret tilstrækkeligt på en række af de aftalte tiltag, der skal give et bedre vandmiljø, lyder det i en sjælden kritik af landbruget fra Venstre-ministeren.
- Det går for langsomt med at lave eksempelvis vådområder, og derfor er der nu brug for, at landbruget for alvor tager ansvaret på sig. Og vi kigger selvfølgelig også på, hvad vi kan gøre for at skubbe på ved at indrette ordningerne bedre. Men der skal ikke være nogen tvivl – hvis ikke landbruget leverer denne indsats frivilligt, vil den skulle leveres på anden måde, lyder den slet skjulte trussel fra Jakob Ellemann-Jensen.
Om få uger præsenterer regeringen desuden et lovforslag, der strammer reglerne om kontrol og sanktioner for den kvælstofreducerende indsats. Lovforslaget vil også sikre effekten af de efterafgrøder, landmændene skal så for at opsuge kvælstof i de år, hvor det er svært for landmændene at så efterafgrøderne på grund af dårligt vejr. Det er en udfordring, som vi især har oplevet de seneste år med skiftevis store regnmængder og ekstrem tørke.
