Intensivt landbrug er sjældent godt for både miljø og mennesker
LANDBRUG – Det videnskabelige grundlag for, at en såkaldt bæredygtig intensivering af landbruget kan være en løsning for fremtidens globale fødevareforsyning, halter, viser nyt studie fra Københavns Universitet.
Fattige kvinder i Nepal samler brænde i de uvejsomme bjergområder. Foto: Ulla Skovsbøl
Internationale organisationer fremhæver, at en såkaldt bæredygtig intensivering af landbruget, kan være en løsning på fremtidens globale fødevareudfordringer. Men det videnskabelige grundlag halter, viser nyt studie fra Københavns Universitet.
I FNs bæredygtighedsmål og Parisaftalens målsætninger fremhæver verdens politiske ledere, hvordan bæredygtig intensivering af landbrug er en vigtig strategi til på én og samme tid at sætte en stopper for sult og sikre bæredygtig brug af landlige økosystemer.
Problemet er bare, at der ikke er et videnskabeligt grundlag for at anbefale det intensive landbrug som en bæredygtig løsning.
Det viser nyt studie fra Københavns Universitet, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Sustainability. Her har adjunkt fra Institut for Geovidenskab og Natur, Laura Vang Rasmussen, og kolleger fra England, Spanien og Frankrig gransket den forskning, der beskæftiger sig med, hvor bæredygtigt intensivt landbrug i lav- og mellemindkomst lande er på en række områder.
»Beviserne for, at intensivt landbrug er vejen frem er relativt sparsomme. For indtil videre peger forskningen på, at det sjældent har positive konsekvenser for miljø, økosystemer og menneskers velfærd på samme tid, når man intensivere landbruget,« siger Laura Vang Rasmussen.
Biodiversiteten tager skade
Intensive landbrugsmetoder som monokultur er i udgangspunktet meget effektive, når det gælder udbytte, siger forskeren. Men det alene er ikke nok til at betegne landbrugsformen som bæredygtig, fordi intensive landbrugemetoder oftest vil vil føre til tab af biodiversitet og en jorddegradering, som igen forringer fødevaresikkerhed på den lange bane.
»Hvis vi gerne vil skabe en bæredygtig produktion, skal vi tage højde for alt, der betinger bæredygtighed og ikke kun kigge isoleret på eksempelvis afgrødeudbytter,« siger hun.
Intensivering fungerer ikke
Til illustration nævner Laura Vand Rasmussen et projekt i Bangladesh, hvor lokale producenter startede et omfattende reje-opdræt, som betød, at saltindholdet i jorden steg så meget, at det gjorde det næsten umuligt for små-skala bønder at dyrke den ris, som de lokale er meget afhængige af.
Hun fortæller, at småbønder i udviklingslande ofte er nødsaget til at omlægge til mere intensive landbrugsmetoder, men ikke har de nødvendige ressourcer til at få intensiveringen til at fungere.
Forskerne fandt også ud af, at i de tilfælde, hvor et intensivt landbrug har en positiv indvirkning på både produktion, miljø og socioøkonomi, er det fordi, at man har haft succes med at kombinere forskellige afgrøder, såsom ris og frugt, eller en række forskellige grøntsager.
