Innovativt bylandbrug spirer frem på Nørrebro
BYLANDBRUG – Det hydroponiske bylandbrug The Impact Farm er med til at gøre københavnerne mere selvforsynende. Hydroponik behøver nemlig ingen jord. På et kvadrat af 7 gange 7 meter vil farmen med lokalt regnvand, næring fra organisk affald og solpaneler kunne producere 6,2 tons usprøjtet grønt om året.
The Impact Farm er produktiv og kræver kun lidt plads.
Trine Anemone Andersen
De første persille-, basilikum og korianderplanter spirer frem i bylandbruget The Impact Farm på Nørrebro i København, som holdt rejsegilde i december og er nu officielt i brug. Fra første uge i februar åbnes dørene til farmen ved Hans Tavsens Park. Her kan du tage med på rundvisning blandt de vertikale væksttårne.
Bag den tætte, levende firkant står Human Habitat, et »københavnsk baseret Urban Design Lab«, stiftet af barndomsvennerne Mikkel Kjær og Ronnie Markussen. De har lagt kræfterne sammen og udgør et stærkt team med uddannelse og praktisk erfaring indenfor ikke alene arkitektur, men også håndværk og kommunikation.
The Impact Farm er deres nyeste design. Dyrkningsteknikken kaldes hydroponik – som betyder dyrkning af planter i systemer, hvor jord erstattes med et alternativt vækstmedie som for eksempel rockwoll eller lersten. Det er især plads- og vandbesparende og giver god kontrol med næringsstofferne. Farmen vil dermed på ressourceeffektiv vis producere næringsrigt krydderurter og andet grønt tæt på forbrugeren og byens borgere.
Med en helhedsorienteret designramme opnås både et æstetisk udtryk, lavt miljømæssigt fodaftryk, positivt socialt præg og en sund økonomi. Det er den eneste vej frem mod holdbare designløsninger, mener de.
- Verden står overfor nogle store globale udfordringer, og det håber vi at vi kan være med til at vise et konkret løsningseksempel på i lille skala, lød det fra Mikkel Kjær ved rejsegildet i december.
De grønne planter spirer frem på Nørrebros nye bylandbrug.
Potentiale på op mod 6,2 tons udbytte
Den endelige høst fra kassen afhænger af, hvilke slags planter man vælger at dyrke i det omskiftelige system. Ved salg af krydderurter og mikrogrønt, vil der kunne produceres 2,8 tons, mens der ved dyrkning af grøntsager, frugt og bladgrønt imidlertid vil kunne opnås en produktion på 6,2 tons årligt. Et intensivt landbrug, uden brug af kunstgødning, på et grundareal af blot 50 kvadratmeter. Det svarer til en halv procent af en hektar.
På nederste etage, af farmens i alt to plan, vil der blive opsat en række formeringskasser til at spire de grønne planter godt i gang. Herudover vil der på det samlede areal hovedsageligt blive givet plads til vertikale dyrkningsenheder, der kan kobles på skinner og hænge ned fra loftet.
Selv med horisontalt designede hydroponiske enheder forbindes de som oftest forskudt i lag, så de udnytter rummet fuldt ud. Det er en af hemmelighederne bag den hydroponiske dyrkningsmetode, som sikrer høj pladseffektivitet.
De første omplantninger til de vertikale enheder vil ske fra sydlig side af, så de unge planter vil få optimeret lysinput.
Ronnie Markussen fortæller, at de ønsker at køre forsøg med både naturgødning og organiske restprodukter som næringsstoffer . De kan begge laves til kompost-te, som er væde fra komposteringsprocessen.
De regner med, at det vil komme fra en etableret virksomhed, som farmen dermed vil indgå i et symbioseforhold med, ved at aftage deres overskudsprodukt. Indtil en fast aftale er i hus for levering af lokalt organisk materiale, nøjes planterne med et færdigblandet mix af næringsstoffer.
Ronnie Markussen ser også gode muligheder i teknikkerne fra akvaponik, hvor der udover planter også indgår fisk som en integreret del af systemet. Her er det fiskene, der i form af deres afføring, tilfører de nødvendige næringsstoffer til planterne.
Cradle-to-Cradle samlesæt garanterer fuld værdi og fleksibilitet
Recirkulering, genbrugsmaterialer og vedvarende energi er tydelige hovedprioriteter i det innovative design, der er stærkt inspireret af Cirkulær Økonomi og Cradle-to-Cradle. De to teorier fremsætter visioner for, hvordan vi kan indrette vores materielle transaktioner, på en måde der sikrer effektiv brug af vores ressourcer og minimeret spild.
Den overførte betydning i begreberne er, at vi skal have mere lukkede kredsløb, så ingen produkter eller værdi ender direkte i graven efter en enkelt anvendelse. Det skal i stedet recirkuleres fra vugge til vugge – cradle to cradle. Det er til gavn for både naturen, miljøet, økonomien og menneskers trivsel.
Anlægget The Impact Farm er opbygget, så det let kan samles og skilles ad igen. Alle dele er intelligent integreret, for at bevare værdien af alle dele enkeltvis og sørge for en samlet set langt højere levealder.
Det er en central del af praksis. Derfor er det vigtigt at have muligheden for at fjerne og enten reparere eller udskifte enkelte dele af et samlet designprodukt. Samtidig kan det sænke de økonomiske udgifter over virksomhedens levetid.
Human Habitat vælger komponenter der alle enten er genanvendt andetstedsfra eller genanvendelige for fremtiden. Det forhindrer, at produkter og materialer ender op som værdiløst affald, der blot kan afbrændes eller i værste fald må deponeres.
Pilotprojektet ved Hans Tavsens Park har de to igangsættere håndbygget på stedet. De har genbrugt en tidligere skibscontainer som fundamentet. Designet vil være et samle-selv sæt, hvor alle dele bliver præfabrikeret. Det vil alt sammen komme opbevaret i en kasse på samme måde som skibscontaineren, der så samtidig vil udgøre det nederste skelet for farmen. Samlesættet kan opsættes på kun 10 dage.
I og med at bylandbruget kan flyttes og opstilles på midlertidigt ledige pladser, er det meget fleksibelt. Det kan give maksimal udnyttelse af det begrænsede rum i byen. Over de næste 10 måneder skal projektet på Nørrebro igennem en forsøgsperiode, der vil give teamet vigtig erfaring med både den praktiske konstruktion, daglige drift samt muligt oversete udfordringer og sejre.
Designrevolutionen kommer
På firmaets hjemmeside maner Mikkel Kjær og Ronnie Markussen til designrevolution. Ronnie Markussen erfaring fra arkitekt- og konstruktionsbranchen er, at selvom grønne initiativer snart er en fast del af alle virksomheders portefølje, betragtes de alt for ofte som noget ekstra.
Det bevirker efter hans mening, at der ikke altid kan stilles lighedstegn mellem en grøn virksomhedsprofil og forståelse eller overvejelser om, hvad det betyder. Lige lidt er der nødvendigvis sans for at omsætte det til handling.
For at lykkes skal designet have de grønne løsninger fuldt integreret fra begyndelsen, så tiltagene ikke bliver et kompromis og får en negativ klang. Krav om integration af grøn innovation kan derimod yngle højere kreativ udfoldelse og dermed også blive designmæssig innovation.
Mikkel Kjær og Ronnie Markussens eget »Urban Design Lab« arbejder derfor med helhedsorienterede løsninger, hvor holistisk bæredygtighed er afsættet for den videre innovation og designproces.
Med det fundament viser virksomheden, at de vil bæredygtigheden og vil den med en meget positiv drivkraft. De håber, at deres succes vil skabe mere åbenhed og positivitet overfor bæredygtige initiativer samt at det vil sprede et fornyet fokus på gennemtænkte, langtidsholdbare, æstetisk tiltalende designs.
Med deres socioøkonomiske virksomhed er det ligeledes et mål at bidrage til en mere funktionel økonomisk sammenhæng, som de giver udtryk for på hjemmesiden:
- Vi er begejstrede for at være en del af den cirkulære økonomiske designrevolution, skriver de. De mener, at det er uundgåeligt, at virksomheder vil trække i den retning med de økonomiske fordele, der er ved høj ressourceeffektivitet og ressourcedeling.
Lokal og global bevægelse
Idéen om at skabe en hydroponisk pop-up farm er blevet til indenfor det sidste år og blev blandt andet udviklet på en seks måneder lang researchtur til New York. Kun for fire måneder siden blev der skabt kontakt mellem Miljøpunkt Nørrebro og Human Habitat. Projektet er dermed blevet til på rekordtid.
- Der har været enorm meget hjælp at hente, både lokalt og fra kommunen hele vejen, siger Ronnie Markussen.
Det er tydeligt at mærke, at der er stærk opbakning til projektet, og interessen har hurtigt spredt sig til udlandet også. Efter en artikel blev delt på mediet Collectively, modtog Human Habitat godt 70 emails fra 10 forskellige lande, der udviste støtte og nysgerrighed for planerne.
I en tid, hvor vi i forvejen har både bybier, byhaver og taghaver, kan vi nok heller ikke overraskes over, at også bylandbrug med hydroponik kan trække folk til. Ronnie Markussen nævner, at mange byboere sidder med et dilemma om gerne at ville beholde den lethed og komfort, det giver at bo i byen, men samtidig har et ønske om at være delvist selvforsynende:
- Der er en længsel efter projekter som disse, siger han.
Den nære grøntproduktion er både tiltalende for de engagerede selvforsyningsentutiaster i byen og i det store billede. Også udenfor storbyerne er der nemlig stærkt behov for øget fødevaresikkerhed og allerede nu arbejder Human Habitat med en model, der kan fungere som humanitær nødhjælp.
Det er muligheden for lokal fødevareproduktion på næringsfattige arealer, der gør teknologien interessant. Det kan for eksempel være i tørkeramte, krigshærgede områder eller i flygtningelejre, hvor der er mangel på frugtbar agerjord og dårlig infrastruktur.
Flere har efterspurgt tegninger på bylandbruget, men de forbliver indtil videre private, siger Ronnie. Han tilføjer, at de ser positivt på open source tilgangen og gerne vil dele deres idé med flere, når den er mere færdigudviklet og gennemprøvet.
Der er stor interesse for The Impact Farm, og mange var mødt op til rejsegildet i december 2015. Foto: Andrew LaHaye
Københavns Kommune byder op
Ved rejsegildet på den hidtil ubenyttede plads ved Hans Tavsens Park var cykelstativerne godt fyldte. Op mod 400 nysgerrige gæster og naboer nød det lokale, muntre startskud af det nye projekt.
Også samarbejdspartnerne fra Miljøpunkt Nørrebro, Københavns Kommune og Områdefornyelsen Indre Nørrebro var mødt op. De havde alle rosende ord med på vejen, begejstrede over det konkrete eksempel på plads-effektiv og vand-besparende fødevareproduktion.
Det viser hvordan byen kan løfte sin del af ansvaret og gøre det på en måde, der samtidig forskønner de lokale områder, skaber liv i gadebilledet og lokal værdi. Jacob Hartmanns budskab, fra Sharing Copenhagen, var en invitation til alle borgere og lokale energier om, at de i kommunen var klar til at bakke flere lignende projekter op rundt omkring i byen:
- Konceptet løfter ideen om byhaver op i en helt ny liga, der er med til at udvikle København meget positivt, sagde han.
Farmen deltager i innovationskonkurrencen Nordic Built Cities Challenge, der netop er gået ind i sin anden fase og løber af stablen frem til efteråret næste år. Projektet har fået økonomisk støtte hos Nørrebro Lokaludvalg.
Trine Anemone Andersen er freelance skribent og interesserer sig især for historier om løsninger til bedre og mere bæredygtige energi-, fødevare- og forbrugssystemer. Hun er uddannet i miljøplanlægning fra Roskilde Universitet.
