Alle vil helst slippe for klima-regningen
Loss and Damage er det nye begreb ved klimatopmødet i Polen. IAlle vil helst slippe for regningen for klima-ødelæggelserne. Foto: Lærke Lund
KLIMA – På COP19 taler man om en ny æra af klimaforandringer, der medfører uoprettelige tab og skader, det såkaldte Loss and Damage. Vi er nået til et punkt, hvor de historisk udledte emissioner af drivhusgasser nu for alvor kan mærkes på klima- og økosystemer og ekstreme begivenheder finder sted verden over.
I skyggen af tyfonen Haiyan/Yolanda i Filippinerne er diskussionen om Loss and Damage på COP19 kun blevet mere relevant.
G77, sammenslutningen af 131 udviklingslande ved FN forhandlinger, har på COP19 fremsat et forslag til dette presserende problem – kravet om en Loss and Damage-mekanisme, der kan imødekomme klimaforandringernes ødelæggende konsekvenser i de lande, hvor tilpasning og reduktion af udledninger ikke længere slår til.
For hvad gør man, når klimaforandringerne forårsager, at hele øer forsvinder i havet eller ødelægger tusindvis af menneskers eksistensgrundlag, som tyfonen i Filippinerne er det seneste eksempel på.
Indtrængende opfordring
12. november fremlagde G77 gruppen og Kina et dokument, der indtrængende opfordrer parterne ved COP19 til at begynde forhandlinger omkring en Loss and Damage-mekanisme, der skal give økonomisk støtte og koordinere indsatsen til lande, der allerede er blevet ramt af ødelæggelser grundet klimaforandringer.
Forhandlingerne skrider kun langsomt fremad, hvor parterne efter den første uge kun er nået til at diskutere, hvordan man vil diskutere en Loss and Damage-mekanisme, hvis overhovedet.
Flere af de tunge drenge, blandt andet USA, modsætter sig forslaget om en separat mekanisme, og taler i stedet for, at Loss and Damage skal være en del af reduktion eller tilpasningsområderne under Konventionen.
Opbakningen såvel som midlerne til Loss and Damage mekanismen er svære at opdrive i Polen, hvor Australien i sidste uge bekendtgjorde, at regeringen nægter at indvillige i nye forpligtelser for klimafinansiering, og hvor Japan ligefrem har sænket sit ambitionsniveau for reducering af udledning.
Utilstrækkelige ordninger
Ifølge G77 og Kina er de nuværende institutionelle ordninger under FN utilstrækkelige til at adressere de store udfordringer som Loss and Damage bevirker.
Der er behov for en mekanisme, der skaber information, sammenhæng, langsigtet koordinering og bistand til de lande der rammes, som rækker ud over en ad hoc tilgang og akut støtte, som når en begivenhed som tyfonen Haiyan/Yolanda indtræffer.
Action Aid, WWF og Care International påpeger, at I-landene bærer det største historiske ansvar for udledninger og klimaforandringer, et ansvar som hovedparten af landene ikke er villige til at påtage sig. Der mangler derfor vilje og reel handling på reduktionsområdet.
Så længe de rige lande ikke reducerer deres udledninger drastisk, vil Loss and Damage forekomme i udviklingslandene med tiltagende styrke. Handler COP19 ikke nu, vil det true liv og eksistensgrundlag for de fattige, sårbare og mindst ansvarlige for klimaforandringerne.
Lærke Marie Lund Petersen studerer geografi på KU. Hun specialiserer sig i klimaforandringer og bæredygtigt landbrug i udviklingslande, og skriver desuden for Verdensnyt.dk, som OrganicToday.dk har et redaktionelt samarbejde med.
