Ingen sprøjtegift på offentlige arealer, tak
KOMMENTAR – Det går langsommere og langsommere med afviklingen af sprøjtegift på offentlige pladser, idrætsarealer og skoler. Alternativet vil fastlægge en deadline for afviklingen, så de offentlige arealer er helt fri for sprøjtegift inden udgangen af år 2018.
Flere kommuner er igen begyndt at bruge sprøjtegift på offentlige arealer. Her er det dog hakkejernet, der er i brug. Foto: Gustav Bech
Af Christian Poll, Alternativets natur- og miljøordfører
Flere kommuner er begyndt at bruge sprøjtegift igen efter ellers at være stoppet, og i enkelte af kommunerne er der endda et meget højt forbrug af sprøjtegifte. Det fremgår af en rapport fra Miljøstyrelsen fra år 2013. Den ærgerlige udvikling sker på trods af, at man siden 1998 har haft en politisk aftale om at udfase anvendelsen af sprøjtegifte på offentlige arealer.
Faktisk besluttede den daværende miljø- og energiminister, Kommunernes Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen og Frederiksbergs Kommuner dengang, at år 2003 skulle være deadline for, hvornår brugen af sprøjtemidler skulle være afviklet med enkelte undtagelser af sikkerheds- og sundhedsmæssig karakter.
Det lykkedes helt åbenlyst ikke, og i 2007 lavede miljøministeren, Danske Regioner og KL en ny aftale, som fastholdt den oprindelige aftales mål, men denne gang uden deadline for udfasningen. Det mener jeg var en fejl, for uden en deadline går udfasningen for langsomt. Vi kan sagtens være langt mere ambitiøse, og derfor foreslår vi at sætte udgangen af år 2018 som ny deadline.
Farlige sprøjtegifte har konsekvenser for sundhed og miljø
Men har vi overhovedet så travlt? Ja, det mener jeg faktisk, vi har, for sprøjtegift har både sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser, som vi ikke kan lukke øjnene for, når det bliver brugt på vores offentlige torve og pladser, idrætsarealer og skoler. For udover at true vores drikkevandsreserver i grundvandet har sprøjtegift også en negativ indvirkning på f.eks. reproduktionen og på insekter og fugle.
Derudover indeholder over halvdelen af de sprøjtegifte, som kommunerne bruger, aktivstoffet glyfosat, som Verdenssundhedsorganisationen WHO’s agentur for kræft længe har advaret imod. Ifølge agenturet har glyfosat ikke bare kræftfremkaldende egenskaber, men er også mistænkt for at påvirke børns hjerneudvikling og intelligens negativt.
Jeg er godt klar over, at det nogle steder er nødvendigt at bruge sprøjtemidler af sikkerhedsmæssige årsager, og det skal vi selvfølgelig tage højde for. Men forbruget i mange af kommunerne er ikke kun rettet mod sejlivede invasive arter, flere steder benyttes det helt alment, og det er netop dén unødvendige brug af sprøjtemidler, vi skal væk fra.
Det kan sagtens lade sig gøre
Er det ikke en umulig opgave at bede kommunerne om? Nej, det er der heldigvis intet, der tyder på. Miljøstyrelsens rapport viser faktisk, at 21 af kommunerne i år 2013 slet ikke brugte sprøjtegift, mens 42 af kommunerne kun anvendte sprøjtegift på arealer med invasive arter. Og kun syv kommuner oplevede at mangle ressourcer til at opretholde pesticidfri drift, eller at det havde medført øgede udgifter.
Det kan derfor sagtens lade sig gøre at afvikle brugen af sprøjtegift på offentlige arealer, og derfor bør vi være langt mere ambitiøse med vores politiske målsætninger. Vi skal have en deadline, så vi sikrer, at brug af sprøjtegift på offentlige arealer ophører, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, inden udgangen af år 2018.
På den måde vil vi også få sat ekstra skub i udviklingen af alternativer til sprøjtegiftene, nemlig bekæmpelsesmetoder uden giftstoffer, sætte et godt eksempel og forhåbentlig inspirere hele landet til pesticidfri drift også på private arealer.
