Ingen lovgivning beskytter Amazonas fiskearter
NATUR – En ny undersøgelse viser, at det store antal fiskearter, der lever i vandløbene og bifloderne i Amazonas, ikke bliver beskyttet ved lov mod landbrugets påvirkning af naturen.
En betydelig del af verdens fiskearter lever i Amazonas, bl.a. denne kongetetra. Foto: Wikemedia Commons
Af Anni Hjortegaard Jensen, praktikant i Verdens Skove
Beskyttelse af naturen vedtaget ved lov fokuserer ofte på vegetationen i skovene og de vedrører ofte områder tæt på floder og på det liv, der findes over vandoverfladen. Det er for eksempel tilfældet med Brasiliens Skovlov. Det skriver den amerikanske nyhedsside Mongabay.
- Når vi tænker på Amazonas’ biodiversitet, så har vi en tendens til at tænke på farverige fugle, pattedyr, insekter og padder, siger Cecília Gontijo Leal, der er økolog ved Emílio Goeldi Museet i Brasilien. Men de små vandløb i og omkring Amazonasfloden er også utroligt rige på biodiversitet.
Vandløbene myldrer med liv
Næsten en ud af hver tiende af jordens fiskearter lever i Amazonas. Cecília Leal og hendes kolleger har mistanke om, at landbrug muligvis forstyrrer mange af disse fisks levesteder.
Vandløbet flyder gennem både beskyttede og private områder, hvor skovloven kræver beskyttelse af områderne langs med vandløbet. Holdet undersøgte den mulige påvirkning af 83 vandløb i den østlige del af Amazonas i Brasilien i 2010 og 2011. Her opregnede de 24.420 fisk fordelt på mere end 130 forskellige arter.
- På bare en enkelt 150 meters strækning i et enkelt vandløb fandt vi flere fiskearter, end man kan finde i et helt land som f.eks Danmark eller Sverige,” fortæller Cecília Leal.
- Nogle af dem var ukendte og andre fandtes kun i nogle få, forskellige vandløb.
- Mange af disse arter kan være truede af forandringer længere oppe ad floden og som ikke er omfattet af de nuværende bevaringsindsatser, tilføjer hun.
Følsomme overfor ændringer både over og under vandet
Forskerne opdagede, at de fisk, de fandt, ikke kun var påvirket af mulige ændringer i vandmiljøet eller størrelsen på trædækket, hvilket er hvad den brasilianske lovgivning dækker. Det der havde en større effekt på antallet af fisk var ændringer under vandet, som f.eks. vandkvalitet, skygge og vandløbets miljø. Måder hvorpå man kan mindske disse indirekte menneskelige påvirkninger er ikke dækket af de nuværende brasilianske lovbestemte beskyttelser.
Forfatterne af artiklen argumenter, at bevaringsindsatser også skal dække både bækkener og de komplekse afvandingsnetværk, der sammen udgør Amazonasregnskovens hjerteblod.
- De små Amazonasvandløbs helbredstilstand afhænger af helbredstilstanden i det afvandingsområde, de er en del af, siger Toby Gardner, medforfatter af artiklen og økolog ved Stockholm Environment Institute.
- Skove der ligger langt væk fra skovkanten er også vigtige, ligeledes er andre faktorer, der bliver overset i lovgivningen, såsom jordveje og intensivering af landbrug længere oppe ad strømmen, siger han.
Forskerne anerkender udfordringens størrelse, men bemærker også, at det er hele verdens opgave at være med til at beskytte disse fisk.
- Vores resultater understreger de komplekse bevaringsudfordringer, der er i tropiske skovvandløb, siger medforfatteren Paulo Pompeu, økolog ved Brasiliens føderale Lavras Universitet. At beskytte denne biodiversitet er vigtig, ikke kun for Amazonas, men også for verden, mener han.
