Danmark har gode forudsætninger for at gøre grøn transport til en indbringende forretning. Men skal potentialet indfries, kræver det imidlertid dels en tæt integration mellem Danmarks energi- og transportinfrastruktur, dels en langt mere sammenhængende infrastruktur på tværs af kommune-, regions- og landegrænser, som kan understøtte væksten i dansk erhvervsliv generelt.
Og det vil kræve et radikalt opgør med den måde, infrastruktur i dag planlægges, finansieres og drives på. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af de udfordringer og muligheder, der venter med investeringer i transportnettet for 130 milliarder kr. frem til 2020.