Desperate og fanget i en gældsfælde, de ikke kan se nogen vej ud af, vælger tusindvis af indiske småbønder at tage deres eget liv.
På ti år har mere end 140.000 begået selvmord. Som regel ved at drikke pesticider, der forlængst er forbudt i Europa, men stadig sælger godt i Indien.
Især de centrale og sydlige provinser, hvor mange har specialiseret sig i bomuld, er ramt af selvmordsbølgen.
En god bomuldshøst kan give flere penge end grøntsager, ris og korn, og mange er derfor begyndt at dyrke gensplejset bt-bomuld, der med hjælp fra populære tv- og filmstjerner blev lanceret i 2002 som en ren mirakelafgrøde og nu dækker 39 pct. af Indiens bomuldsmarker.
Prinsen og Vandana Shiva
Men den kontroversielle såsæd fra Monsanto er langt fra nogen vidunder-afgrøde og er snarere med til at drive bønderne ud i økonomisk uføre, fordi de ikke længere kan bruge deres egen såsæd, men pludselig skal betale i dyre domme for de Monsanto-patenterede frø, har det i årevis lydt fra GMO-modstandere og NGO-grupper.
De økonomisk sårbare bønder bliver simpelthen fanget i en gældsfælde af stigende omkostninger, dyre lån og faldende priser på afgrøderne, siger kritikerne.
Blandt nogle af de mere prominente er Indiens verdenskendte og prisbelønnede miljøforkæmper, Vandana Shiva, og senest har den britiske tronfølger Prins Charles talt biotech-industrien midt imod og gjort bt-bomuldens manglende succes ansvarlig for de mange tragiske selvmord.
En journalist fra den britiske avis, Daily Mail satte sig forleden for at finde ud af, hvem der talte sandt og tog til Indien. Efter at have talt med indiske myndigheder, bønder og pårørende i det såkaldte selvmordsbælte, når han i en stor reportage frem til, at kritikerne har ret og at det næsten står værre til end de hævder.
Ingen sammenhæng
Men hverken journalisten fra Daily Mail, de mange NGOer, Vandana Shiva eller den britiske tronfølger har ret, når de giver bt-bomulden skylden, mener forskere i Washington.
En ny rapport fra det internationale forskningscenter for fødevarepolitik, IFPRI, konkluderer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de mange selvmord og udbredelsen af bt-bomuld de seneste fem år.
Det er ganske enkelt forkert, hedder det i rapporten. Selvmord er ikke noget nyt fænomen blandt bønderne, og tilgængelige selvmordsstatistikker fra indiske myndigheder viser snarere en svagt faldende tendens i selvmordsraten, siden Monsanto lancerede den omstridte bt-bomuld i 2002.
Ifølge rapporten har den insektresistente bt-bomuld desuden resulteret i væsentlig højere udbytter og reduceret pesticidforbruget med 40 pct.
Økonomiske ressourcer
Rapporten peger derimod på bøndernes manglende økonomiske ressourcer som det største problem. Selv den mindste investering eller en fejlslagen afgrøde tvinger dem i armene på lokale lånehajer, der forlanger så ublu høje renter, at de nemt havner i en gældsfælde.
Indirekte har bt-bomulden også i nogle tilfælde haft en del af skylden. Men det skyldes andre omstændigheder som f.eks. tørke og lignende og ikke genteknologien isoleret set, understreger forskningscenteret i Washington.
I 2006 voksede der bt-bomuld 3,8 mio. ha, mere end 39 pct. af det samlede bomuldsareal i Indien. Udbytterne er næste fordoblet siden de forskellige gm-varianter for første gang blev markedsført, og Indien er nu den største bomuldproducent i Asien og har senest overhalet USA som verdens anden største bomuldsproducent.